|
Diamant-støren - Acipenser guldenstãdti
Når man ser på den, kan man fornemme at denne størart stammer helt tilbage fra dinosaurernes tidsalder - med dens 10 - 13 stk. elfenbenshvide bagudbøjede rygskoldsplader. Langs størens sidelinie befinder der sig 20 - 50 skjoldplader, på bugen er der 8 -10 stk. skjoldplader. De mange skjoldplader fremhæver med stor tydelighed Diamant-størens karakteristiske træk. Næsen er bred og kort, lige under næsen ses 4 stk. føletråde bagved dens røragtige mund med delte underlæber. Bugen er gullig og ryggen er fra askegrå til olivengrøn. Rygfinnen er langt tilbagetrukket mod halen, den øvre del af finnen er længere end den nedre del.
Størens udbredelse er omkring Sortehavet og Det Kaspiske hav med hertil utallige tilstødende floder. Hvis den får lov til at vokse i naturen, uden at den bliver fanget, kan den blive 4 meter og opnå vægt på 160 kg.
I havedammen vokser den hurtigt op til 85 - 100 cm, derefter stagnerer væksten ved de 3 - 5 kg.
Den trives perfekt og har ingen problemer med ferskvandet i havedammen.
Den kan tåle vandtemperaturer fra 3 til 27 grader, d.v.s. den er meget hårdfør i et havebassin. Hvis du giver den lidt foder om vinteren, må du passe på at de andre fisk i dammen ikke spiser fodret, det kan få katastrofale følger for fiskene.
Hvordan gyder den i naturen - Den svømmer fra det salte hav, op i floderne hvor der findes ferskvand. Den foretrækker en gydeplads hvor der er sand og småsten. For at finde en egnet gydeplads er der nogle stør af denne art trækker flere hundrede kilometer op af floderne. Andre er tilfredse med at gyde i flodmundingerne. Dens æg bliver omkring 3 - 4 mm og klækkes efter et par dage.
|
