FORHANDLERE

Flydeplanter - info og køb

Som navnet siger, flyder de på vandoverfladen med deres frit hængende rødder under sig. Planternes flydeblade giver skygge til fiskene og fiskeyngelen sætter pris på at kunne gemme sig mellem rødderne.
Disse planter er storforbrugere af næring og er derfor uundværlige i enhver havedam. Hvis bassinets overflade er dækket med 60 % flydeplanter og nøkkeroser, vil fordampningen af vandet og alger formindskes. Men pas på at flydeplanterne ikke tager overhånd, de kan nemlig skygge for de iltproducerende undervandsplanter som herved visner og dør. Flydeplanter vokser sig som regel meget kraftige og skal derfor udtyndes periodisk.
Flydeplanterne kræver roligt vand, de må ikke udsættes for kraftige vandbevægelser eller overrisling på bladende. Hvis oversiden af flydebladene konstant er våde rådner de lettere.

Sådan "planter" du flydeplanter
Køb helst planter om foråret eller sommeren, om efteråret gavner disse planter ikke.
Hvis flydeplanten er slap med rådnede og beskadigede blade hos forhandleren, må du regne med at den har en svag vækst og aldrig vil vokse hurtigt. Hele planten skal have friske blade og rødder.

Hjemtransporten foregår i en plasticpose for flydeplanten ikke må tørre ud. Planten lægges forsigtigt på vandoverfladen. Det betyder ikke så meget hvor du sætter den i ud havedammen, da den bevæges rundt på overfladen af vinden.
Copyright © 2004 Benn Ebbesen / Havedammen.dk

Andemad - Lemma-arter

Andemad i havedammen bliver altid indført i havedammen ved et tilfælde, eksempelvis via indkøbte planter fra havecenterne. Den breder sig med lynets hast og er yderst besværlig at udrydde. Denne underlige plante har et 2-4 mm stort flydeblad, på undersiden findes roden. Hvis du har fået planten ved et tilfælde skal du udtynde den hver uge med et net, ellers kan noget af det stillestående vand i havebassinet blive helt dækket til af andemad.


Hornnød - Trapa natans

De læderagtige blade kan variere fra lysegrøn til næsten mørkerød. Den kræver næringsrigt og stillestående vand. Der kommer små hvide blomster, fra blomsterne kommer der…


Krebseklo - Statiotes aloides

De sværdformede, savtakkede, tornede mørke blade vokser i en slags roset. Den ligner toppen af et grantræ som står under vand. Plantens indre skal være…


Muslingeblomst - Pistia stratoides

Planten er en tropisk flydeplante og bør ikke sættes ud i havebassinet før vandtemperaturen er over 18 grader. Spreder sig hurtig og er god til…


Vandhyacint - Eichhornia crassipes

Vandhyacint er en tropisk flydeplante, den har vidt forgrenede rodtrevler som ofte har en længe på 30 cm. Med dens store rodnet opsuger den store…


Vandpileurt - Polygonum amphibiun

Trives bedst i stille og langsomt flydende vand. Breder sig kraftigt. Er næringskrævende og trives godt i sol eller halvskygge. Bladene kan indeholde stoffer som…


Frøbid - Hydrocbaris morsusranae

Den ligner en mini-åkande og har 4 cm store hjerteformede flydeblade, den kan dække vandoverfladen - som et tæppe. I forhold til andre flydeplanter har…


Guldknop - Cotula coronopifolia

Denne plante er en et-årig plante som går ud om efteråret, men den smider mange frø som bliver til nye planter til foråret. Guldknop breder…


KONTAKT

 

Havedammen.dk
Debelvej 3 
2860 Søborg 

E-mail: info@havedammen.dk

CVR: 27 55 80 97