FORHANDLERE

Hvornår skal fisk fordres

Fiskene afgør selv hvor meget foder de har behov for, ca. 2 minutter efter fodring skulle de gerne have spist færdig.
Det overskydende foder SKAL fjernes fra vandet efter 3 minutter. Prøv at fodre med en mindre dosis næste gang - de får jo mad igen. Hvis fodret ikke fjernes kommer der med lethed alger i dammen, det kan også medføre at fiskene bliver syge.

Under 10 grader
Selvom fiskene viser appetit kan de ikke omsætte fodret og får derved fordøjelsesproblemer. Lad være med at lokke fiskene til at tage fodret for det vil rådne i fiskenes tarme og forårsage en sikker død.
Støren kan igennem hele vinteren fodres med lidt mad én gang om ugen, jeg har aldrig gjort det fordi de andre fisk kan nappe fodret og det er jo ikke meningen at de skal have fordøjelsesproblemer. Mine stør har altid klaret sig uden foder om vinteren.

Ved 10-12 grader
Om efteråret benyttes et let omsætteligt foder med et lavt proteinindhold. Der fodres 1-2 gange om ugen. Hvis det er forår, skal fodringen ikke startes.

Ved 12 grader
Fodres sparsomt 1 gang dagligt, med lavt proteinindhold.

Ved 15 grader
Fodres 2 gange dagligt, med lavt proteinindhold.

Ved 20 grader
Fodres 3 gange dagligt, med normalt proteinindhold.

Ved 23 grader
Fodres 4 gange dagligt, med stort proteinindhold.

Ved 25 grader
Fodres 5 gange dagligt, med stort proteinindhold. Det er nu de virkelig skal bruge protein til deres vækst.

Ved 30 grader
Fodres 5 gange dagligt, kun med meget små mængder af gangen, fordi fiskene har brug for ekstra ilt efter en fodring.
Ved denne temperatur kan vandet ikke indeholde store mængder ilt, der kan opstå iltproblemer ved overfodring.

Over 35 grader - Fiskene skal ikke fodres. Denne temperatur kommer vandet let op på - i de meget lave havedamme.
 

Copyright © 2004 Benn Ebbesen / Havedammen.dk

REKLAME

KONTAKT

 

Havedammen.dk
Debelvej 3 
2860 Søborg 

E-mail: info@havedammen.dk

CVR: 27 55 80 97