FORHANDLERE

Kinginrin

Når vi oversætter det japanske ord Kinginrin direkte betyder det ”sølv guld skæl” (kin=sølv, gin=guld, rin=skæl).

Disse varianter har reflekterende skæl, hvert individuelle skæl har en sølv- eller guldmetallisk fremtoning. Når solens stråler rammer dens guld-/sølvskæl, ser det ud som om fisken er belagt med små diamanter. Denne variant kan kun klassificeres under Kinginrin gruppen hvis de har mere end 20 guld-/sølvskæl. Der er flere typer skæl, eksempelvis Beta-gin hvor hele det individuelle skæl skinner, Pearl-gin som giver en perlemorsskinnende glans fra det enkelte skæls midtpunkt, Kado-gin giver en flot effekt fra skællets yderkant og til sidst Diamond Ginrin hvor der findes flere små streger med glimmer på hvert skæl. Som ordet Diamond fortæller er denne skælstruktur ligesom flere skinnende diamanter på koi’en.
Hvis andre varianter såsom Kohaku, Sanke eller Show har metallisk skær vil disse blive bedømt under kategorien Kinginrin A-type. Mens alle andre Kinginrin varianter kategoriseres som B-typer.

Når varianterne i denne gruppe har sorte eller hvide mønstre vil de smukke Kinginrinskæl fremtræde som sølvglans, hvorimod de rødlige skæl vil have en gylden glans.
Denne specielle glans kan desværre få pletterne til at flyde ud, så de skarpe aftegninger bliver noget grumsede. Dette må frem for alt ikke gå ud over de sorte mønstre som skal have meget skarpe afgrænsninger.


 

Copyright © 2004 Benn Ebbesen / Havedammen.dk

 

KONTAKT

 

Havedammen.dk
Debelvej 3 
2860 Søborg 

E-mail: info@havedammen.dk

CVR: 27 55 80 97