FORHANDLERE

Hvordan forsvarer fisken sig imod sygdom

Sår, parasitter, Svampeangreb, Virussygdomme, Forårssyge, Costia parasitten, Trichodina parasitten

Hvordan forsvarer fisken sig imod sygdomme

Sår, parasitter, Svampeangreb, Virussygdomme, Forårssyge

Hvordan forsvarer fisken sig imod sygdomme
Den optager ilt fra vandet gennem huden og har et nærende slimlag som forsvarer sig mod parasitter og sygdomme. Når slimlaget bliver angrebet, optrapper fisken dannelsen af slim som så afstødes og falder af i hele hudpartier, hvorved iltoptagelsen gennem huden blive nedsat.
Kraftige temperatursvingninger i vandet vil medføre slimhudsskader eller forkølelse.

Sår
Hvis fisken har sår er det oftest en følge af et bakterieangreb. Disse bakterier laver huller i fisken hvori bakteriearterne danner giftstoffer. Den angrebne fisk får store åbne sår og der kan i nogle tilfælde ses en rødmen ved basis af finnerne. Ved et kraftig angreb er der mulighed for at store dele af vævspartiet henfalder og fiskens spiselyst mindske kraftigt.
For at konstatere typen af bakterien må der en mikroskopisk undersøgelse til. Hvis der er tvivlsspørgsmål om behandlingen, bør der behandles mod Aeromonas bakterien da dette det er den mest udbredte årsag til angrebet. I mange tilfælde skyldes det en dårlig vandkvalitet eller en for stor fiskebestand.

Parasitter
Ordet stammer fra græsk: para og sitos, dvs. bordfælle.
Parasit er en betegnelse for planter og dyr som optager næring fra andre levende organismer. Med andre ord en som lever gratis på andre dyr, også kaldes en snylter. Alle dyr har mere eller mindre en parasit på eller i sig. Nogle er ganske ufarlige, mens andre i store mængder er direkte livstruende.
Den mest almindelige form for sygdomsangreb på fisk er nemlig parasitten. Der findes encellede parasitter (protozoer) og flercellede (metazoer) og så er der dem som lever inde i fisken (endoparasiter). Dem som lever uden på fisken, er også dem som vi lettest kan observere, de hedder i fagsproget ektoparasitter.

De udvendige parasitter vil ofte genere fisken så meget at den ryster sig, eller klør sig på et fast underlag. Når du har observeret en fisk som har en unormal adfærd skal der sættes ind med det samme. Lad være med at vente et par dage med behandlingen så kan det muligvis være for sent at redde din fisk.
De indvendige parasitter er meget svære at opdage og behandlingen er vanskeligere, da parasitten er beskyttet inde i fisken.

Costia parasitten
Forårsaget af Costia necatrix.
Costia parasitten angriber ofte unge og svage fisk de findes kun på fisk. Den ødelægger fiskens hud og slimlag, på de angrebne steder ses et hvid- til gråligt slimlag. På de angrebne steder kan der opstå rødlige områder på fiskens ødelagte hud. Som en slags følgesygdom bliver disse ødelagte områder angrebet af svamp.

Costia er en encellet parasit og har svingtråde da den tilhører gruppen flagellater. Dens størrelse kan ikke ses med det blotte øje, dertil skal der et mikroskop for at observer den lille bønneformede parasit som kun er fra 8-12µ. Den formerer sig ved simpel deling og kan ikke tåle temperaturer over 30º celsius.
Behandling med kemikalier er yderst effektivt.
Læs om hyggedams erfaringer med Costia parasitten 

Trichodina parasitten.
Denne parasit er kun 50µ stor og for at observere den må man benytte et mikroskop.
Når fisken er svært angrebet vil Trichodina samle sig i en stor klump som vi kan se som hvidlige pletter på huden. Parasitten lever af bakterier i fiskens slimlag og på grund at dens hurtige roterende bevægelser bliver slimlaget ødelagt. Med dens gode svømmeevne er der ingen problemer med at finde en ny vært hvor den kan formere sig.
En enkel Trichodina parasit vil ikke skade fisken, men den vil føle sig generet og vil derfor klø sig på fast underlag.

Svampeangreb
I alt organisk materiale som findes i naturen er der flere svampearter. De lever af døde dyr- og plantevæv. De svampearter som havedamsejerne kender bedst er skimmelsvampen som tilhører gruppen Achlya, den mest kendte kommer fra Saprolegniaslægten. Svampeangreb forekommer oftest som en følgesygdom efter en skade, enten ved forkert håndtering af fisken eller ved et angreb af parasitter. Når først svampen har fået fat, kan den brede sig til det levende væv og herved optræder den som en slags parasit.
Det som ofte er kendetegn for et svampeangreb, er når fisken har nogle vattot lignende  udvækster. Dette ses normalt på finner, krop og fiskens gæller.
Ved et svampeangreb på fiskens gæller vil fisken skille sig ud fra de andre, den snapper efter luft på vandoverfladen. For at checke fiskens gæller bør du tage den op, holde fisken i den ene hånd og med den anden hånd løfte gællelåget. Hvis gællerne er hvide og slimede skal fisken behandles. Sunde gæller er hele og mørkerøde.

Virussygdomme
Det er meget svært at bedømme om fisken er blevet udsat for en eller anden form for vira. Hertil skal der bruges et elektronmikroskop eller et andet raffineret værktøj for med sikkerhed at bestemme hvad fisken er blevet udsat for. Når fisken bliver smittet kan sygdomsforløbet udvikle sig forskelligt, eksempelvis kan der forekomme blødninger i hud og gatten, sår, udstående øjne og skælrejsning. Når fisken er sund og rask er chancen for at holde viraene på afstand meget stor og dens immunforsvar beskytter den uden nogle særlige problemer.
Der findes ingen behandling direkte mod virussygdomme, det er noget som fisken selv skal bekæmpe. Sammen med et virusangreb kommer der efterfølgende bakterier, dette kan fisken behandles imod med antibiotika.

Forårssyge
I efteråret falder vandtemperaturen og da fisken er et vekselvarme dyr går den nærmest i dvale. Parasitter på fisken inkapsler sig og stopper deres snylten, man kan næsten sige at parasitterne også går i en slags dvale. Fisken vil derfor synes sund og rask, men under vinteren vil den svækkes ganske langsomt og når vandtemperaturen stiger om foråret vil parasitterne ”vågne” og angribe den i forvejen svækkede fisk. Sidst på foråret vil nogle havedamsejere se deres fisk dø af Forårssyge, også kaldet Forårsinfluenza.

Copyright © 2003 Benn Ebbesen / Havedammen.dk

KONTAKT

 

Havedammen.dk
Debelvej 3 
2860 Søborg 

E-mail: info@havedammen.dk

CVR: 27 55 80 97