FORHANDLERE

Rengøring af havedammen om Efteråret

Ak ja - nu er vores lille hobby ved at nedtone sig og vi skal til at omgås vores familie og andre personer igen - men før vi gør det, skal da vi lige sikre fiskene en optimal vinter med en god gang efterårsrengøring

Vintersikring af havedammen

OASE Pondvac 4I naturen er der forskellige grunde til at nedfaldne blade normalt ikke har en skadelig virkning i småsøer og naturlige damme. Først og fremmest er naturlige damme normalt større end vores havedamme, indeholder mere vand og betydeligt færre fisk, dernæst er fiskene vildtyper der er mere hårdføre og som gennem generationer er udviklet til at klare de hårde vintervilkår i Danmark.
Da dette ikke er tilfælde med fisk i havedamme, er der nogle forholdsregler som er nødvendige for at fiskene kan overleve en dansk vinter.
Dannelse af råd under havedammens vinterhvile kan have en kraftig og dårlig indflydelse på vandkvaliteten, derved kan fiskene blive syge. 
                                                                      OASE PONDVAC 4

 

Hvornår skal jeg begynde vintersikring af havedammen
Du kan begynde din efterårsrengøring når bladende skifter farve og løvfaldet begynder, eller når vandtemperaturen er lige omkring 12 grader.
Dette skal gøres inden vandtemperaturen kommer under 10 grader celsius, da fiskene har behov for fred og ro ved lavere vandtemperaturer.

Stress ikke dine fisk
Pas på du ikke stresser fiskene under efterårsrengøringen. Hvis dine fisk bliver stressede eller igennem vinterens forløb, vil dine fisk blive helbredssvækkede. Sandsynligvis vil de bukke under for den første infektion de møder. Det er disse fisk der udgør flertallet af de dødsfald blandt fisk i foråret, som også kaldes Forårssygen.

Slam og nedfaldne blade
Hvis du har meget slam liggende på bunden, opstår der iltmangel, du vil derfor i løbet vinteren se din fisk blive tvunget længere op til overfladen for at få luft. Vandkvaliteten igennem vinteren vil forringes og fiskene vil blive svækket og derved være mere modtagelige for sygdomme i de første forårsmåneder
Lav derfor en total oprensning af bunden før det kølige vejr sætter ind, Lej evt. en slamsuger hos din forhandler, prisen kan svinge fra 100 kr. til 500 kr. pr. time/døgn.

Fodertyper
Fiskens kropstemperatur følger vandtemperaturen op og ned. Man siger derfor, at fiskene i vores havebassiner er nogle vekselvarmedyr. Dvs. når fiskens kropstemperatur er lav er dens stofskifte også lavt, ligeledes når kropstemperaturen er høj er stofskiftet også høj. Stofskiftet afgør bl.a. med hvilken hastighed fisken kan optage/omsætte og gøre brug af de energigivende næringsstoffer - såsom kulhydrat, protein og fedt. Om efteråret når vandtemperaturen falder følger fiskens appetit med ned.
Det proteinrige foder lægges på hylden og du skal fodre dine fisk med et let omsætteligt foder med et lavt proteinindhold. Når vandtemperaturen er under 10 grader så lad være med at lokke fiskene til at tage fodret, de kan ikke omsætte fodret og får derved fordøjelsesproblemer, foderet vil rådne i fiskenes tarme og forårsage en sikker død.

Vandskift
Foretag et delvis vandskift, udskift ca. 25%. I større havebassiner over på 3500 liter kan du nøjes med ca. 15%.
Hæld derefter bassinstart i vandet

Vandpumpen
Havedamme der er dybere en 80-90cm vil der igennem vinteren blive tilført jordvarme og når varmt vand vejer mest, vil der lægge sig et bælte af varmt vand nede ved bunden af havedammen.
Sørg for at pumpen er løftet op fra bassinets bund. Det er vigtigt at du løfter pumpen væk fra bunden og placer den ca. halvvejs op mod vandoverfladen. Dette sørger for at noget af det relativt varme vand bliver hvor der er mest brug for det, nemlig nede ved bunden hvor fiskene opholder sig om vinteren. Pumpen vil derfor ikke pumpe det varme vand væk fra bunden og blande det sammen med det kolde overfladevand.

Den bedste løsning at du lader din pumpe køre igennem hele vinteren, rens vandpumpen grundigt eller udskift den til en mindre pumpe, da havedammen om vinteren ikke må få en kraftig cirkulation i vandet, heri vil du også spare strøm. Hvis du har et filter, er det bedst at pakke det ind i nogle isoleringsmåtter.

Biologisk filter med UV-C
Det biologiske filter er meget sårbart overfor frost og hvis det er muligt er det bedst at isolere filtret med isoleringsmåtter (hvis kvartsglasrøret får frostskader er det en bekostelig affære).
Dette er den bedste løsning
Eller

P
ak det biologiske filter sammen og opbevar det indendøre. Kvartglasrøret skal rengøres så det er klart til foråret.
Bemærk: Når du pakker dit filter væk, skal ALLE slanger og rør som ligger ved/over jorden, tømmes for vand pga. frostsprængning ellers bør filtret køre hele vinteren med lav vand gennemstrømning i slanger og rørene


Planter
Planterne klippes, beskæres, eller deles. Hvis planterne ikke klippes ned vil bladene visne og havne nede på bunden, dette vil skabe en dårlig vandkvalitet. Siv kan klippes ca. 15 cm over vandoverfladen når du skal have net over dammen. Sivene må ikke klippes helt ned under vandoverfladen, for når sivene gennembryder vandoverfladen giver dette et "åndehul" til fiskene, når isen kommer.
Beskyt de sarteste planter ved at sætte dem i et frostfrit rum. De andre planter skal du sætte ned på det dybeste sted i dammen, så de ikke får frost.

Giv fiskene kunstige skjulesteder
Når planterne klippes helt ned udsættes fiskene for større fare fra f.eks. fiskeædende fugle. Der er derfor en god ide at give fiskene nogle kunstige skjulesteder i form af plantepotter, flade sten eller rør som kan fjernes når foråret kommer og planterne er vokset til igen.

Overvintring i et akvarium
De fisk som overvintre udendørs, bliver ofte meget ældre end fisk der overvintre indendørs i et akvarium.
Overvintringen i en tilfrosset dam er en god og naturlig begivenhed for fiskenes velbefindende. Brugen af et overvintringsakvarium - er først på tale hvis vanddybden er under 70–80 cm.
Hvis du skal indfange dine fisk kan du gøre det samtidigt med dit vandskift, når du tømmer 15–25% af bassinet. >se vandskift<
I det lavere vand er fiskene nemmere at fange med et net. Pas på du ikke beskadiger fiskenes sarte slimhinder under indfangningen.

Dæk bassinet med et løvnet
Nedfaldne blade lægger sig i bassinet og læg løvnettet skråt, så bladene kan rulle af ellers vil bladenes vægt tynge nettet ned i vandet.

Isfriholder med Luftpumpe
Der er vigtigt at holde et hul frit i isen ved hjælp af en isfriholder så der kan komme ilt ned i havedammen, og kuldioxid og forrådnelsesgasser kan slippe ud.

Køb ikke en billig luftpumpe, fordi membranen går hurtigt i stykker på disse luftpumper. Selvom der er garanti, får du besværet med at forhandleren skal bestille membraner til din luftpumpe eller den skal sendes til reparation hos leverandøren.

Hensigtsmæssig placering af luftstenene:
Læg ikke slangen med luftstenen i det dybeste sted i dammen. Hvis luften kommer ud der hvor fiskene ligger i "dvale", opstår der en stærk strøm i dammen. Det ville være så stor en belastning for fiskene, at de ville blive kraftigt afmagrede igennem vinteren.

Sådan kan du placere luftpumpen:
Desværre er luftpumpen ikke vandtæt eller støjsvag.

Sæt luftpumpen på en stolpe og sæt en spand på hovedet over den.
eller
Indbyg luftpumpen i et vand- og lydisoleret skab i haven.
eller
Luftpumpen hænges op i et køligt rum, luftpumpen må ikke være i et opvarmet rum, fordi den varme luft kondenserer når den kommer ud af det varme rum, derved fryser luftslangen til og sådan en frosset slange er ikke til at få i gang igen.

I fagbøgerne står der at luftpumpen kan hænges op i et varmt rum, fordi så kan den varme luft blæses ud i dammen, og man kan derved udskyde tidspunktet for den fuldstændige tilfrysning endnu længere. Men følg ikke dette råd fordi en havedamsejer har prøvet dette og resultatet blev tilfrossede luftslanger. Efter han har flyttet luftpumpen fra et varmt rum til et køligt rum, har han ikke haft problemer med tilfrossede slanger.


 

Jeg fraråder at du smider bordtennisbolde, halmneg eller oppustede bilslanger i dammen for at forhindre tilfrysning. Disse mærkelige ting, skader mere end de gavner.

KONTAKT

 

Havedammen.dk
Debelvej 3 
2860 Søborg 

E-mail: info@havedammen.dk

CVR: 27 55 80 97