FORHANDLERE

Snegle i havedammen

Normalt lever ferskvandssnegle af alger, levende og dødt plantemateriale og svævende partikler, samt af forskellige aflejringer på havebassinet bund.
Sneglebestanden tager i reglen ikke overhånd, men i havedamme med fisk skal man passe på, at der ikke falder fiskefoder ned på bunden. Der vil det være uønsket ekstra føde til sneglene, som så også vil formere sig kraftigere, hvis de får fat i lidt ekstra "guf".
Nogle ferskvandssnegle er ikke udstyret med gæller, men med lunger og må derfor op til overfladen for at indtage luft.
Om vinteren befinder sneglene sig nedgravet i dyndet. Deres stofskifte er nedsat, da de er vekselvarme dyr, og de har ikke brug for at gå til overfladen efter ilt.

Mosesneglen (lymnaea)
Kendes tydeligt på det spidse sneglehus og om disse snegle vil jeg mene at de absolut ikke hører hjemme i et havebassin, fordi Mosesneglen æder de friske planter, som gerne skulle pynte og være nyttige. Ydermere kan mosesnegle formere sig alt for hurtigt i forhold til almindelige snegle.
Så Mosesneglen skal altid fjernes hvis du har fisk og planter i dit havebassin.


Posthornssnegle (planorbarius corneus)
Kendes ved at dens hus er skiveformet og med lidt fantasi ligner huset et posthorn. Posthornssneglen har på dens venstre side en lille hudlap med gællefunktion, som kan optage ilt direkte fra vandet. Derfor, hvis vandet er meget iltrigt, behøver
Posthornssneglen kun sjældent at gå til overfladen efter ilt.

Jeg ved ikke hvad andre gør med ferskvandssnegle, men jeg fjerner dem hver gang jeg ser dem, fordi hvis jeg ser én snegl vil der altid være flere i mit havebassin. På den måde kan jeg holde sneglebestanden nede.



******************* Mail *********************
Mail fra Kurt

jeg har et stort problem i min havedam, og det er snegle.....

Jeg har ved at læse din hjemmeside, fundet ud af at det er Mosesneglen (lymnaea), jeg har også fundet billeder af den på nettet, så jeg helt sikker på det er Mosesneglen der plager mig.

Sneglene har jeg formentlig fået sammen med nogle planter for flere år siden, men har nu taget overhånd. Der er INTET planteliv tilbage. Jeg tømte dammen forrige år, skovlede alle
snegle op, rensede og fyldte nyt vand i, med det resultat at sneglene eksploderede i vækst, så der nu er flere en nogensinde.

Jeg er nu så træt af dammen at jeg overvejer at lave den om til et surbundsbed, så du er sidste chance.
Hvad kan jeg gøre, for at komme dem til livs? Kemikalier/gift??

Min dam er 2x1,5 m og 1m dyb på det dybeste.

På forhånd tak

Kurt Kristiansen

**************** Svar ****************
Svar fra Benn Ebbesen

Hej Kurt
Håber at du ikke har lavet din dam om til surbundsbed endnu.
Til ethvert problem findes der også en løsning, og i dit tilfælde er løsningen GRUNDLING. Grundlingen elsker små krebsdyr, og den holder sig ikke tilbage for mosesneglen
og dens æg, Populært kan man godt kalde grundlingen for havedammens lille sanitør. Men du kommer ikke uden om at checke alle dine planter for mosesnegle, derefter skal
grundlingen nok tage sig af resten. Prøv at holde en uges pause med fodringen af dine fisk, grundlingen skal ikke spise sig mæt af det overskydende forder som andre fisk
ikke spiser. Grundlingen er meget ynglevillig(maj) og fra omkring midten
af juni vil dens yngel kunne ses når "ungerne" samles i flok og svømmer langs siderne i din havedam.
Grundlingens naturlige føde består af krebsdyr, insektlaver og orme og den kan sagens klare sig i små havedamme på få hundrede liter vand.Den kan blive op til 14 cm lang og har
ikke nogle problemer med overvintringen i dammen.
Selvom du rensede din dam sidste år, var der sikkert mange mosesnegleæg som du ikke kunne se med det blotte øje. Og desværre formerer mosesneglene sig alt for hurtigt.
Så hvis du vil følge mit råd, så tror jeg ikke at du har mosesnegle sidst på året og slet ikke til næste år når ynglen er blevet lidt større.

Brug ikke sneglegift!,
Så god fornøjelse med din havedam

Med venlig hilsen
Benn Ebbesen

KONTAKT

 

Havedammen.dk
Debelvej 3 
2860 Søborg 

E-mail: info@havedammen.dk

CVR: 27 55 80 97