Stør Kaviar – det sorte guld

stør Kaviar – det sorte guld

500 gram Beluga kaviar koster år 2021 priser, 15.600,- kr..

Beluga stør Kaviar

Prisen på ægte kaviar stiger i takt med, at støren er på vej mod den endelige udryddelse. 90 procent af den ægte kaviar kommer fra Det Kaspiske Hav.

Verdens kaviarhovedstad er Astakhan, som ligger i det sydøstlige hjørne af Rusland.

Her spreder den majestætiske flod Volga sig ud i et stort delta med småfloder og bække der løber ud i Det Kaspiske Hav.

Her produceres hovedparten af den kaviar som velhavende ”jetsættere” guffer i sig.

De største aftagere er de store krydstogtskibe som sagtens kan bruger 1,8 kg ægte kaviar hver dag.

Tidligere blev der spist to-fire tons kaviar om året pr. skib, men på grund af overfiskeriet er dette tal hastigt nedadgående.

Den eftertragtede ægte kaviar er så populær, at der findes en udskreven regel – den bør altid skylles ned med en lige så ægte Russisk champagne.

Ifølge eksperterne er det kun størrognen fra Det Kaspiske Hav som må kaldes ægte kaviar.

Det sælges 3 forskellige slags ægte kaviar, og hver enkelt størs kaviar giver forskellige smagsoplevelser.

Beluga størens æg er de største som findes, de er mørkegrå, næsten sorte.

Dette er den kendteste og dyreste kaviar.

Især fordi der ikke bliver fanget så mange Beluga stør – den næsten er ved at uddø, derfor er dens kaviar også den dyreste som kan købes i dag.

500 gram Beluga kaviar koster år 2021 priser, 15.600,- kr..

Hvis du spiser Beluga kaviar er der stor sandsynlighed for at det kommer fra det sorte marked.

Oscietre størens kaviar

Oscietre størens kaviar er den næst dyreste og dens æg er tofarvede, fra lysegrå til mørkegrå.

Når Oscietre støren når en alder af 40 år, giver den helt sorte æg.

Hvis den er så heldig at nå en alder af 80 år, afgiver den helt gyldne æg.

Da Shahen regerede var den gyldne kaviar reserveret til ham.

Hvis nogle spiste af denne fine kaviar uden tilladelse, fik de hugget hånden af som straf.

Sevruga størens kaviar

Sevruga størens kaviar har en mere saltet smag og er derfor den mest solgte.

I løbet af de sidste par år er priserne steget med 50 procent, det er et tegn på at også denne type kaviar er på vej ud af markedet.

Baeri størens kaviar

Baeri størens kaviar er letsaltet og lidt nøddeagtig i smagen. Æggene er mørkegrå til gyldenbrune og er på størrelse med Oscietre æggene.

Efter mange års forskning kan gourmet elskende spise kaviar, uden dårlig samvittighed. Den Sibiriske stør ,Acipenser baeri, kan opdrættes i fangeskab.

Det stigende udbud af kaviar har sænket markedsprisen betydeligt efter Ruslands opløsning, derved har den kostbare rogn fået en større kundekreds i bl.a. Tyskland, Japan og USA.

Samlet regner man at forbruget af det sorte guld er steget med 50%.

Normalt ligger avancen, på lovlig importeret kaviar, på 20–25%. Hvis kaviaren er illegal, ligger avancen på helt op til 150%.

Flere fiskefarme i USA er i gang med at prøve at udvikle en kaviarproduktion.

Videnskabsmænd har travlt med at få fat i levende støræg for at starte fiskefarme.

USA har selv en hvid stør, dens kaviar er blevet yderst populær.

Andre former for fisk bruges i forsøget på at få en god erstatning for kaviar. Fremtiden vil vise om deres forsøg vil lykkes.

Læs mere om kaviar – det sorte guld

Størarter
Stør – en truet dyreart
Kaviar – det sorte guld
Stør i havedammen
Stør – Diamant
Stør – Sibirisk
Stør – Sterlette
Størfoder

Stør som du kan købe

Størfoder som du kan købe

Tilbage til Stør kategorien

Copyright © 2004 – 2021 Benn Ebbesen / Havedammen.dk