Størens udvikling gennem tiden, fra dinosaurernes tidsalder
Støren er en gammel fiskeart, som stammer helt tilbage fra dinosaurernes tidsalder.
Med dens karakteristiske træk med skjolder og benplader har den ikke forandret sig meget gennem tiden.
Formålet med dens skjold var oprindeligt at beskytte den imod angreb fra diverse predatorer.
Jeg vil tillade mig at kalde støren en levende ”fossil”.
For blot ca. 3.000 år siden, under ”den lille istid”, indtog støren, Acipenser sturio, Østersøen.
Det køligere vand muliggjorde størens transatlantiske rejse over Nordatlanten, en rask lille svømmetur på 5.000 km, dermed indtog den amerikanske stør, Acipenser oxyrinchus, Europa.
Før 19. århundrede tallet, var støren en almindelig fisk i danmarks vandløb og åer, samtidigt havde den en vigtig økonomisk rolle i Europa med dens velsmagende kød og kaviar.
Frem til 1950’erne levede støren vildt i floderne omkring Bordeaux.
Hvert år, mellem 1920-1950’erne, blev der produceret ca. 4-5 tons kaviar fra indfangede stør.
Fra 50’erne til i dag er stør bestanden hastigt faldende i Vesteuropa – støren er næsten helt udryddet.
Forureningen af floder og åer blev størens undergang i Europa, det blev ikke bedre af en overfiskning af bestanden.
I Østersøen forekommer den ikke længere, ses kun sjældent når enkelte strejfende individer har forvildet sig væk fra de russiske vandløb.
Den er efterhånden hyppigere i vores havedamme end i naturen.
Støren tilhører den mest primitive gruppe af benfisk.
Hovedet er pansret af benplader omkring kraniet, på undersiden af dens lange snude sidder 4 fintfølende tråde.
Munden er tandløs og kan skydes ud som et fremstrakt rør.
Kroppen har 5 længderækker af benplader, finnerne er stive med en kraftig pig forrest i brystfinnen. Støren er benløs og består mest af brusk.
Dens rolige og elegante svømmebevægelser minder meget om hajens.
Hvor stor kan en stør blive og hvor gammel
Væksten er ret hurtig i vores havedamme med det rigtige vækstfoder
I den frie natur målte de vestatlantiske stører følgende:
20 cm efter et år
28 cm efter to år,
35 cm efter tre år,
49 cm efter fem år,
90 cm efter ti år,
162 cm efter 20 år
og 267 cm efter 60 år
Udbredelsen af støren:
Nordamerika, Asien, Rusland, Den Botniske Bugt, Sortehavet, Middelhavet og Det Kaspiske Hav.
De fleste af de 26 arter findes i russiske-, asiatiske floder og i Det Kaspiske Hav.
Læs om støren
Link til andre stør artikler
Kaviar – det sorte guld
Størarter
Stør – en truet dyreart
Kaviar – det sorte guld
Stør i havedammen
Stør – Diamant
Stør – Sibirisk
Stør – Sterlette
Størfoder
Stør som du kan købe
Størfoder som du kan købe
Tilbage til Stør kategorien
Gode links fra FISKEATLAS om stør
Stør invasion i danmark – 2011
Nye stør udsætninger i Østersøen – 2009
Endnu en genfangst af stør -2009
Copyright © 2004-2020 Benn Ebbesen / Havedammen.dk