FORHANDLERE

Koi - Nishikigoi i havedammen

Nishikigoi betyder ”blokadekarpe” og forkortes til koi, vi kalder dem for koikarper.


 

 I virkeligheden er det lidt forkert at bruge den sidste del af ordet ”karpe”. For i selve ordet ”blokadekarpe” er ordet ”karpe” allerede inkluderet.
Dvs. når vi siger koikarpe betyder det i fagsproget ”blokadekarper karper”.
Hvis vi skal tage det seriøst kommer vi til at stamme over ordet. Ingen vil kalde en guldfisk for en ”guldfisk fisk”, men brugen af ordet koikarpe, er efterhånden blevet så almindeligt accepteret som en korrekt udtale at ingen hæfter sig ved det.
Jeg bruger jeg ordet ”koikarpe” fordi det falder naturligst ind i mine forklaringer.

Den største risiko ved at holde koi'er er, at man bliver så bidt af det at hele haven ender ofte som et stort bassin. Det kommer selvfølgelig også an på ens evt. ægtefælle - haven er jo ofte ”desværre” fælles.

I de sidste par år er der sket en stor udvikling med det at holde koi. Førhen var det kun Japan som var det førende opdrætsland hvad angår kvalitetskoi. England, USA, Kina, Thailand, Korea og Israel kommer efterhånden godt med.
Selvom andre lande opdrætter koi er det kun koi der er født og opdrættet i Japan som kan kaldes rigtige Nishikigoi.
Foto lånt af www.koisan
I lang tid var den almindelige mening at en koi kunne blive 200 år fordi man vurderede dens alder ud fra antallet af vækstringe ligesom alderen på et træ. Det viste sig senere hen at sygdom og stress lagde nogle ekstra vækstringe på koien. Så denne metode kunne ikke bruges længere, en alder på 50 år for en koi vil nok anses for at være ret høj efter enhver standard.

Den kan klare sig i mange forskellige vandtyper, lige fra den mudrede naturdam til den ofte klinisk rene koi-dam.
Når du køber en koi skal du ikke tænke på, at farvetegningen ikke udvikles nævneværdigt med stigende alder. Koikarpen må betragtes som færdigudviklet mht. farver ved 7–10 cm's størrelse.

Den er lang og smal med en farvetegning som kan variere meget og bliver op til 90 cm i store havebassiner hvor der er adgang til rigeligt foder.

Der findes to slags koi-ejere, den ene er ægte koi-entusiast og så er der dem som har både koi og andre fisk i bassinet (almindelige koi-ejere). Når disse to grupper diskuterer fisk og vedligeholdelse vil der være nogle meningsforskelle som kan forvirre den ”almindelige havebassinejer”.
Som eksempel kan vi tage farverne på en koi, en koi-entusiast vil helst have at mønsteret er detaljeret i en bestemt klassifikation, hvorimod den almindelige koi-ejer synes farverne skal være flotte og prisen billig. Koi-entusiasterne kræver et bunddræn og de almindelige koi-ejere kan sagtens klare sig uden.
Du vil hurtig bemærke at 5 koi- og havedamsejere kan have 5 forskellige meninger om samme problem. Men ens for alle er, at det er meget vigtig med et godt overdimensioneret biofilter og en kraftig vand- og luftpumpe. Alt andet er kun tro og meninger.

Min erfaring med disse meningsforskelle er, at en ren koi-dam kræver mere pleje end en almindelig havedam, pga. at koi sviner mere i bassinet. Hvorimod et bassin med blandede fisk ikke giver det samme svineri. Derfor behøver et bassin med få koikarper og andre fisk ikke alt det professionelle udstyr.

Har du valgt kun at have koi, bør bassinet have en dybde på min.2 meter og en vandmængde på mindste 20.000 liter. Biofiltersystemet skal have en volume på mindst 10% af bassinets størrelse, vandet skal, mindst hver anden time og helst en gang i timen, løbe gennem pumpen.

I et koibassin bør alt vand være i konstant bevægelse, derfor er det meget vigtigt hvordan bassinet er udformet. Der må ikke være nogle områder hvor der er stillestående vand, for dette giver ”dårligt” vand som ikke er iltet. I stillestående områder er der den ulempe, at snavs synker til bunds og aldrig kommer over i filteret. Når der er cirkulation i vandet vil snavset automatisk føres hen til bunddrænet som suger det gennem rørene over til biofilteret.

Har du valgt at blive almindelig havedamsejer med et meget mindre bassin, fra 1.500 liter og opefter, kan dette også lade sig gøre med et godt filter og en kraftig vand- og luftpumpe.

Størrelser og år
18 cm lang = ca. 1 år
40 cm lang = ca. 2 år
60 cm lang = ca. 4-5 år
80 cm lang = ca. 7-9 år

Læs om koi foder

Læs om parring

Læs om Håndtamme koikarper


Af Benn Ebbesen – www.havedammen.dk
Copyright © 2004 Benn Ebbesen / Havedammen.dk

 

 

Klik på Billedet

fisk-anatumi-havedam-1.jpg

KONTAKT

 

Havedammen.dk
Debelvej 3 
2860 Søborg 

E-mail: info@havedammen.dk

CVR: 27 55 80 97