Syge fisk generelt

Fiskesygedomme i havedammen

Der er 3 forskellige årsager til at en fisk bliver syg, dens immunforsvar, foderet og vandmiljøet.

Her kan du se om fiskesygdomme, fiskens immunforsvar og vandmiljøet.

Når vi har valgt at have fisk i damme, må vi tilpasse miljøet efter fiskene og ikke omvendt, gør vi ikke det, kan det fremkalde stress eller en langsom død for fiskene, forårsaget af dårligt vandkvalitet, lavt iltindhold eller bare stærkt svingende temperaturer.

For at både fiskene og vi har glæde af havedammen,  er det vigtigt vi observere fiskenes adfærd og deres udseende.

For at kende vores fisk bør vi vide lidt om hvad der gør dem syge.

Vandmiljøet og immunforsvaret

I et sundt vandmiljø bliver fisken udsat for forskellige former for sygdomsbærende bakterier, såsom parasitter, svamp og bakterier, dette giver ingen problemer med immunforsvaret.

Men hvis der sker en spontan masseforekomst af de sygdomsfremkaldende bakterier, eventuelt på grund af en hurtig miljøændring i havedammen, vil fiskens slimlag, som er en slags skjold mod disse bakterier, blive betydeligt svækket, spørgsmålet er så – hvorfor denne miljøændring svækker fiskens immunforsvar.

Stress på fisk

0fte omtales stress i forbindelse med sygdomsramte fisk. Ordet stress forbinder vi med menneskers reaktioner, det har en helt anden betydning for vores fisk.

Stress forekommer hos en fisk når den udsættes for nogle ugunstige faktorer, såsom kraftigt udsving i vandkvalitet, iltmangel, eller for stor fiskebestand i havedammen (dvs. for mange fisk som besørger i vandet)

Når fisk udsættes for disse ugunstige forhold vil der opstå nogle fysiologiske ændringer inde i fisken. Biokemien i fisken ændret sig for at forsvare sig imod de nye forhold i havedammen, fiskens immunforsvar nedsat under sådanne biokemiske ændringer.

Derfor er det vigtigt at du sørger for at vandkvaliteten er i orden, passer du ikke på dette, kommer straffen senere.

De fysiologiske ændringer i fisken foregår også når du ofte ”roder” i dammen, eller hvis havedammen får gentagne besøg af fiskehejren eller katten. Hvis fisken kun stresses kortvarigt, er der gode chancer for at holde disse sygdomme på afstand.

Fiskefodret giver immunforsvar

Fodret har også en afgørende rolle for at fiskens immunforsvar er ubeskadiget, det er vigtigt at sørge for en alsidig og nærende kost.

Et kraftigt kvalitetsfoder med masser af vitaminer udgør ingen garanti for at dine fisk holder sig raske, fodrer du fx dine store fisk med et specielt foder til fiskeyngel (for at bruge over halvdelen af dåsen op) så bliver dine fisk syge.

Smid det foder ud som ikke er målrettet til den type fisk du har i din havedam.

 

Fiskens immunforsvar 

Fisk optager ilt fra vandet gennem huden, de har et nærende slimlag som forsvarer sig mod parasitter og sygdomme.

Når slimlaget bliver angrebet, optrappes dannelsen af slim som så afstødes og falder af i hele hudpartier, herved nedsættes iltoptagelsen gennem huden.

Kraftige temperatursvingninger i vandet vil medføre slimhudsskader eller forkølelse.

 

Sår på fisk

Sår er tit en følge af et bakterieangreb. Bakterierne laver huller i fisken hvori bakteriearterne danner giftstoffer.

Den angrebne fisk får store åbne sår og der kan i nogle tilfælde ses en rødmen ved basis af finnerne.

Ved et kraftig angreb er der mulighed for at store dele af vævspartiet henfalder og fiskens appetit kan næsten forsvinde.

Bakterietypen kan kun bestemmes med mikroskopisk undersøgels.

Er der tvivls om behandlingen, bør der behandles mod Aeromonas bakterien, da dette det er den mest udbredte årsag til sårangrebet.

Dårlig vandkvalitet eller for stor fiskebestand er ofte årsagen.

 

Parasitter på fisk

Ordet stammer fra græsk: para og sitos, dvs. bordfælle.

Parasit er en betegnelse for planter og dyr som optager næring fra andre levende organismer. Med andre ord en som lever gratis på andre dyr, også kaldes en snylter.

Alle dyr har mere eller mindre en parasit på eller i sig. Nogle er ganske ufarlige, mens andre i store mængder er direkte livstruende.

Parasit er den mest almindelige form for sygdomsangreb på fisk, der findes encellede parasitter (protozoer) og flercellede (metazoer) og så er der dem som lever inde i fisken (endoparasiter).

Dem som lever uden på fisken, er  dem som vi lettest kan observere, de hedder i fagsproget ektoparasitter.

De udvendige parasitter genere ofte fisken så meget at den ryster sig, eller klør sig på et fast underlag.

Ser du en fisk som har en unormal adfærd, så skal der sættes ind med det samme,  vent ikke et par dage med behandlingen  – så kan det muligvis være for sent at redde din fisk.

Indvendige parasitter er meget svære at opdage og behandlingen er vanskeligere, da parasitten er beskyttet inde i fisken.

 

Costia parasitten på fisk

Forårsaget af Costia necatrix.

Costia parasitten angriber ofte unge og svage fisk og de findes kun på fisk.

Den ødelægger fiskens hud og slimlag,  et hvid- til gråligt slimlag ses på de angrebne steder ses.

På de angrebne steder kan der opstå rødlige områder på fiskens ødelagte hud, som en art følgesygdom bliver de ødelagte områder angrebet af svamp.

Costia er en encellet parasit med svingtråde og den tilhører gruppen flagellater.

Dens størrelse kan ikke ses med det blotte øje, dertil skal der et mikroskop for at observer den lille bønneformede parasit som kun er fra 8-12µ. Den formerer sig ved simpel deling og kan ikke tåle temperaturer over 30º celsius.

Behandling med kemikalier er yderst effektivt.

 

Trichodina parasitten på fisk

Denne parasit er kun 50µ stor og for at observere den må man benytte et mikroskop.

Hvis fisken er svært angrebet vil Trichodina samle sig i en stor klump, denne klump kan vi se som hvidlige pletter på huden.

Parasitten lever af bakterier i fiskens slimlag og på grund at dens hurtige roterende bevægelser bliver slimlaget ødelagt.

Den har en god svømmeevne, så den har ingen problemer med at finde en ny vært at formere sig på.

En enkel Trichodina parasit vil ikke skade fisken, men den vil føle sig generet og vil klø sig på fast underlag.

Svampeangreb på fisk

I alt organisk materiale som findes i naturen er der flere svampearter,  de lever af døde dyr- og plantevæv.

Svampearter som havedamsejerne kender bedst er skimmelsvampen som tilhører gruppen Achlya, den mest kendte kommer fra saprolegniaslægten.

Svampeangreb opstår oftest som en følgesygdom efter en skade, enten ved forkert håndtering af fisken eller ved et angreb af parasitter.

Når først svampen har fået fat, kan den brede sig til det levende væv og herved optræder den som en slags parasit.

Kendetegn for et svampeangreb er oftest når fisken har nogle vattot lignende udvækster, dette ses normalt på finner, krop og fiskens gæller.

Ved et svampeangreb på fiskens gæller vil fisken skille sig ud fra de andre ved at den snapper efter luft i vandoverfladen. Du kan tjekke fiskens gæller ved at du tage den op, holde fisken i den ene hånd og med den anden hånd løfte gællelåget.

Hvis gællerne er hvide og slimede skal fisken behandles, sunde gæller er hele og mørkerøde.

 

Virussygdomme på fisk

Om fisken er blevet udsat for en eller anden form for vira er meget svært at bedømme, det er nødvendigt at der bruges et elektronmikroskop eller et andet raffineret værktøj, for med sikkerhed at bestemme hvad fisken er blevet udsat for.

Når fisken bliver smittet kan sygdomsforløbet udvikle sig forskelligt, eksempelvis kan der forekomme blødninger i hud og gatten, sår, udstående øjne og skælrejsning.

Er fisken sund og rask er chancen for at holde viraene på afstand meget stor og dens immunforsvar beskytter den uden nogle særlige problemer.

Der findes ingen behandling direkte mod virussygdomme, dem skal fisken selv bekæmpe. Sammen med et virusangreb kommer der efterfølgende bakterier, antibiotika kan behandle disse bakterier.

 

Forårssyge på fisk

Vandtemperaturen falder i efteråret og da fisken er et vekselvarme dyr går den nærmest i dvale.

Parasitter på fisken indkapsler sig og stopper deres snylteri, fakta er at parasitterne også går i en slags dvale. Fisken vil derfor virke sund og rask, men under vinteren vil den svækkes ganske langsomt og når vandtemperaturen stiger om foråret,  vil parasitterne ”vågne” og angribe den i forvejen svækkede fisk.

Sidst på foråret vil nogle havedamsejere opleve at deres fisk dør af Forårssyge (Forårsinfluenza)

 

Fisk i Karantæne

Det er altid en god ide at have et karantænebassin til syge fisk – især hvis du har store og dyre fisk.

I et karantænebassin kan du observere dine syge fisk, her kan du også lettere indfange fisken når den skal behandles.

På grund af medicinmængden kontra vandvolumen er det meget billigere at behandle fisk med medicin i et karantænebassin end i havedammen.

For at holde fisken i karantæne er et sammenklappeligt soppebassin nok, (men det bedste karantænebassin køber du hos en havedamsforhandler)

Karantænebassinet skal ikke indrettes som en almindelig havedam, dog behøves en god vandkvalitet, vandpumpe, luftpumpe og et sted hvor fisken kan skjule sig.

Når du fylder vand i karantænebassinet, skal du vide helt nøjagtig hvor mange liter du kommer i. dette er meget vigtigt, da medicinering i vandet kræver en nøjagtig vandvolume.

Hvis du bruger et sammenklappeligt soppebassin til karantænebassin, så husk at sikre bassinet mod fiskehejre og andre dyr.

I byggemarkeder findes der billige plastikhegn som du kan sætte rundt om bassinet og fastgøre med tøjklemmer.

Undlad at have for mange fisk i et for lille karantænebassin, antal fisk pr. liter vand gælder også i karantænebassinet, ligesom i havedammen.

Placeringen af karantænebassinet er meget vigtig. Et sammenklappet svømmebassin har ikke de store dybder og derfor er risikoen for at solen opvarmer vandet meget stor.

Placer bassinet i konstant skygge, så har du ikke også solens varme at slås med under behandlingen af fisken.

Fiskesygedomme – Sådan gør du

Hvis der skal bruges medicin til fisken, så kontakt altid en dyrlæge eller en forhandler.

I tilfælde af fiskesygdom, så tag din fisk med til en fagmand for at få vurderet hvilken sygdom den har.

For at vurdere en fiskesygdom skal fisken undersøges nærmere og det kan én hjemmeside ikke gøre.

En fejlbehandling af fisken eller hele havedammen kan få katastrofale følger, du kender det sikkert fra, hvis man læser en lægebog, så føler man sig selv ramt af de mange sygdomme som beskrives i bogen.

Medicinering

Medicinsk behandling vil altid øge stressfaktoren hos fisken, dvs. en kraftig miljøændring.

Vi kan sammenligne det med at vi mennesker får Penicillin og efter kuren er vi blevet mere modtagelig for andre sygdomme, derfor er det vigtig at holde ekstra øje med fisken under og efter en medicinbehandling.

Når du hælder medicin i vandet, er det vigtig at vide hvor mange liter vand der er i havedammen eller karantænebassinet, ellers risikerer du at over- eller underdosere medicinen.

Ved en overdosering dræber du ikke kun de sygdomsfremkaldende organismer, men også fisken.

Med en underdosering risikere du at parasitterne bliver resistente overfor medicinen og gentagne behandlinger vil derefter ikke hjælpe.

For at medicinere en havedam, er der nogle betingelser som skal opfyldes: fx skal iltmængden være meget høj, for medicinen tærer en del på ilten i vandet og dette kræver en god og kraftig luftpumpe.

Alt filtermateriale bør fjernes, lad pumpen køre for at være sikker på korrekt cirkulationen i havedammen.

Filtermaterialet rengøres og lægges i en balje med vand, hæld noget medicin i for at fjerne eventuelle parasitter som er i filteret, når behandlingen er færdig, rengøres filtermaterialerne grundigt og monteres igen i filtret og pumpen.

Nogle fiskearter er yderst følsomme overfor medicin fx stør, sterlet og guldemde.

Jeg hældte engang medicin i havedammen, støren gik fuldstændig i ”panik” og svømmede i høj fart ind i bassinets sider, som om den var blind, heldigvis overlevede støren, så vær  varsom med medicinsk behandling.

Behandling med medicin på meget kolde dage vil forlænge behandlingsmetoden betydeligt, fiskens stofskifte sænkes meget under de kolde perioder og den er ikke så modtagelig overfor medicin.

Salt – som forebyggelse mod parasitter

Der har i de sidste mange år været store diskussioner om, hvorvidt det er godt eller dårligt at tilsætte salt i havebassinet for at forbygge parasitangreb.

Spørgsmålet går på om fiskene vænner sig til saltet og at det derfor ikke har den virkning man ønsker når man bruger det.

Først og fremmeste skader saltet ikke fiskene og det er alle eksperterne enig i, derudover vil jeg ikke blande mig i denne debat, da jeg ingen erfaringer har med salt i bassinet.

Ud fra andres erfaringer har det en gavnlig virkning at have mellem 1-2 promile saltindhold i vandet, altså at der kun bruges 1 kg salt pr. 1000 liter bassinvand.

Ved tilsætning af store mængder salt, må der kun tilsætte 0,25% om dagen.

Saltet har den egenskab at det hæmmer udviklingen af visse parasitter fx Costia, Trichodina og Chilodonella, men desværre er der andre parasitter som er modstandsdygtige overfor saltet.

Når du har hældt salt i havedammen og det ikke har hæmmet parasitangrebet efter 1-2 dage, og fiskenes adfærdsmønster ikke har ændret sig, så er det klogt at starte en bredspektret behandling mod parasitterne.

Når først saltet er kommet i dammen, går det meget langsomt før det forsvinder gennem optagelse i planter og direkte vandskift.

Når vandet i havedammen fordamper på en naturlig måde, vil saltet blive tilbage og herved vil saltkoncentrationen i vandet forøges, eksempelvis når der fordamper 10% vand vil saltkoncentrationen stige med tilsvarende 10%.

Derfor – Hvis du kommer salt i bassinet, bør du have en del kenskab til saltbalancen og du skal ofte lave salt-målinger.

 

Fiskesygdomme på mennesker

Ganske få fiskesygdomme kan overføres til mennesker, forklaringen er lidt langhåret og videnskabelig.

Nogle zoonotiske (smitte fra dyr til mennesker) fiskesygdomme fx Fisketuberkulose kan overføres til mennesker.

Fisketuberkulosen er forårsaget af Mycobakterier, hvis disse bakterier kommer ind i rifter eller sår på arme eller hænder, medfører dette stærke smerter i de inficerede områder påmennesker.

Når først et sår/rift er inficeret, er det meget vanskeligt at slippe af med bakterierne, selvom bakterierne har dårlige vilkår for at formere sig  i menneskets legemstemperatur.

Den smertefulde hudirritation kan behandles med antibiotika og i værste fald med kemoterapi.

Infektioner forårsaget af fiskesygdomme hos mennesker er dog meget sjældne, en god personlig hygiejne er altid klog når man har med sygdomme hos fisk at gøre.

Eksempelvis kan man beskytte sig ved at bruge gummihandsker når hænderne skal dyppes i det inficerede bassinvand eller man skal røre ved en sygdomsramt fisk.

Kommer sygdomme fra forhandleren eller ens egen havedam

Næsten alle de mails jeg fik i 2003 handlede for flertallets vedkommende om sygdomsramte fisk over hele landet.

Jeg tror at alle forhandlerne havde periodiske problemer med deres fisk, hvorfor de kom til at sælge syge fisk, de fleste kunder fik erstattet deres fisk, men desværre har jeg hørte også om kunder som mistede mange penge, fordi de ikke fik erstatning.

Det er meget svært at bevise om sygdommene stammer fra forhandleren eller fra ens egen havedam, det er en tillidssag mellem kunden og forhandleren.

Uden at forsvare forhandlerne er der desværre også nogle som køber fisk uden at tjekke deres eget havedamsvand før de isætter ny indkøbte fisk, vandkvaliteten er altid afgørende for fiskenes helbred.

Kontakt forhandleren og hør om du kan tage en af dine fisk med før du køber nye fisk, så forhandleren kan tage et skrab af fisken og kigge på det i mikroskopet, så sikrer du bedst muligt at der ikke er sygdom i din havedam.

Denne metode viser dog kun næsten alt. Drejer det sig om virus m.m. så skal der tages blodprøver, det er dog yders sjældent at der er virus i fiskene.

Du bør også tage en vandprøve med til forhandleren for at tjekke vandkvaliteten, bare det mindste udsving af vandkvaliteten betyder at der er chancer for at fiskene hurtigt kan blive syge af dit havedamsvand.

Nogle forhandlere tager betaling for skrabet på dine fisk. Men det er en billig udgift – set i forhold til det tab som du muligvis vil få hvis dine gamle og nye fisk bliver syge.

Nogle vil sikkert mene at det er en for omfattende procedure, ”bare for at købe nogle fisk”, Ja – hvis det er guldfisk eller andre småfisk, men ikke når man ofrer et par tusind kroner eller mere.

Det kan være dyrt at spare de penge, hvis der er bare den mindste ubalance i havedamsvandet eller ved fiskenes helbred.

Når skrabet og vandtesten er i orden, kan du med ro i sindet købe de dyre fisk, ved at benytte denne fremgangsmåde minimerer du en eventuel tvist mellem dig selv og forhandleren.

Jeg tror, uden at have videnskabeligt bevis for påstanden, at forhandlerne er så opsatte på at have ”friske” fisk – at deres bassinvand bliver steriliseret så meget at der ikke er en eneste bakterie tilbage i deres salgscontainere.

Når så de nyindkøbte fisk kommer i vores bakteriefyldte havedamme, kan fiskenes immunforsvar ikke genkende disse ”naturlige” bakterier, derfor bliver fiskene hurtigere angrebet af sygdomme.

Men noget helt andet og ganske naturligt kan også ske – når nu de nye fisk er sat ud i havedammen og der så kommer en flok måger og bombarderer havedammen med små ulækre klatter – hvem/hvad har så skylden?