Havedamsfisk
Hjemtransporten af fisk
Anskaffelse af havedamsfisk
Hvornår skal fisk fodres
Fiskens anatomi
Fiskens parringsadfærd
Aflivning af fisk
Guldfisk i havedammen
Guldemde og Blåemde
Regnbueørred
Havedam fisk
De fleste fisk vi køber i Danmark produceres i Japan, USA, Kina og Israel, hvor fiskene vokser sig hurtigere store, grundet det varmere klima, modsat her i Danmark med vores køligere klima, her vil de vokse for langsomt til det kan blive en god forretning.
Når fiskene er fodret op under de varmere himmelstrøg, pakkes de i poser med vand og ilt, poserne pakkes i kasser og sendes til modtagerne.
Forhandleren skal sætte dem i karantæne og efterse dem for sygedomme, Når fiskene er akklimatiserede og tjekket, sættes de til salg, og så kan alle os der gerne vil have fisk i havedammen, nyde udvalget.
Er en fisk bare en fisk, måske har den nogle bedre sanser end vi mennesker?
Sidelinjesystemet på fisken
Det er dens nerveceller med nogle små huller, som løber langs fiskens krop, disse små huller bruges som en salgs ekkolod, fisken kan igennem hullerne mærke trykbølgerne fra andre fisk i en fiskestime, dette hjælper den enkelte fisk til at kunne bevæge sig i en tæt stime uden at støde på andre fisk.
Og fisk kan også mærke rystelser/vibrationer fra mennesker der bevæger sig på/ved havedammens kant.
Ved hjælp af sidelinjesystemet, kan fisk genkende gangarten hos alle de personer der regelmæssigt nærmer sig havedammen.
Øjnene på fisken
Fisk har en stor synsvinkel, en såkaldt vidvinkel, lysets brydning i vandet gør at den kan se om hjørner på havedammens kanter.
En kombination af sidelinjesystemet og dens øjne gør at en fisk kan se de personer der går på/ved kanten af havedammen.
Fordi menneskernes nærvær ofte er forbundet med fodring, forbinder fisk synet af personen og rystelser fra personens skridt, med foder og opsøger dette menneske, en stor hjælp for havedamsejere når vi træner vores fisk til at blive tamme.
Tapceller findes i dyrs nethinder, de er ansvarlige for farvesynet, mens stavcellerne er ansvarlige for at skelne former.
Svømmeblæren
Den hjælper fisk med at kunne holde sig svævende i vandet uden at bruge finnerne, den fungerer også som en slags øre og forstærker lydene videre til øreknoglerne.
Svømmeblæren kan skades af kraftige temperatursvingninger og kan være så alvorlig at fisken dør.
Fiskens Lugt- og smagssansen
Disse sanser hjælper fisk med at finde føde, og advarer den hvis der er vandområder i havedammen med for højt saltindhold.
Fisk kan sagtens kende andre fisk via deres lugt, syge fisk udskiller mange ”skrækstoffer” virker alarmerende på andre fisk.
Næseborene er placeret foran øjnene.
Temperatursansen
Hvis vandet er for koldt eller for varmt advarer temperatursansen fisken om at den ikke skal svømme ind i de vandlag.
Fisk tåler ikke kraftige temperatursvingninger for det vil medføre slimhudsskader eller forkølelse.
Vekselvarme fisk
Den slags fisk vi har i vores havedamme er vekselvarme fisk, vandtemperaturen bestemmer i høj grad fiskens livsforløb.
Fisk bliver stressede, hvis de befinder sig i konstant varmt vand året rundt og yderligere udsættes for en kraftig vandcirkulation, stofskiftet arbejder på højtryk i det vand der altid er varmt, vækst standses og fisk bliver afmagret.
Overvintrer fisk derimod i havedammen, vil stofskiftet nedsættes helt naturligt samtidigt med temperaturfaldet i vandet, fisk er så i stand til at tage næring fra de fedtdepoter de har opbygget gennem sommeren.
Fisk som overvintrer udendørs i havedammen, opnår ofte en meget højere alder end fisk der overvintrer indendørs i et akvarium.
Slimlaget på fisken
Beskyttelser fisk mod sygedomme. Når parasitter og bakterier angriber det nærende slimlag, forsvarer fisk sig ved at optrappe dannelsen af slim.
Parringsadfærden
Havedamsfisk parrer sig som regel i perioden april til juli, så er der ofte livlig uro i havedammen, det er meget sjovt at betragte fiskenes legeadfærd.
Ser du nøje efter, vil du se en han eller to som utrætteligt forfølger en hun, det ser ikke ud som om hunnen er interesseret i at deltage i parringslegen.
Men i virkeligheden er den rognspændte hun parat til legen, faktisk fører hunnen selv hannen ind på det lave vand, hvor hunnen så bliver stående over nogle fintløvede planter, mens hannen støder hunnen i bugpartiet med sin snude, så afgiver hunnen sine æg, æggene befrugtes derefter af hannen.
Parringen gentages til hunnen har afgivet alle sine æg, derefter er hun helt uinteressant for hannen.
Anskaffelse af havedamsfisk
Du bør vente mindst tre til fire uger, hvis din havedam er nyinstalleret, før du udsætter fisk i havedammen, for planterødder og biofiltret skal først komme i gang med den biologiske proces.
Hvis du kun vil holde Koi, er det en god ide at sprede indkøb af fisk over nogle måneder, for derefter langsomt at bygge besætningen op til den fulde tænkelige størrelse.
Koi sviner meget mere end andre fisk, så ved at isætte nye fisk gradvist kan biofilteret bedre følge med, i den langsomt voksende belastning fra fiskenes affaldsprodukter.
Du bør, ud fra fiskens veludvoksede størrelse, beregne hvor mange fisk du kan have i din havedam.
En rettesnor for antal havedamsfisk i bassinet, er at der max udsætte 1 cm fisk pr. 10 liter bassinvand, køber du fx en guldfisk er den som regel ca. 10-15 cm, men den vil vokse sig større – op til ca. 20 cm i din havedam, og en almindelig guldfisk har derfor brug for 200 liter vand.
Parasitter
Når forhandlere køber fisk hjem fra de store fiskefarme i udlandet, kan disse fisk have parasitter på sig, derfor skal forhandleren sætte fiskene i karantæne i minimum 2 måneder.
Forhandleren har så i karantæneperiode ingen problemer med at udrydde parasitterne, forhandleren har også adgang til gode og sikre behandlingsmetoder, efter karantænen er fiskene ”rene” og klar til salg.
Desværre efterkommer ikke alle forhandlere disse regler, og en havedamsejer som tror den fisk der netop er købt er sund og frisk, vil få store problemer hjemme i havedammen, for parasitter smittes hurtigt til de andre beboere i dammen.
Spørg forhandleren, hvornår han sidst har fortaget en mikroskopisk test af fiskene, før du køber! forhandleren skal garantere at forretningens fisk ikke har parasitter.
Selvom forhandleren garanterer det, så vær omhyggelig med at observere fiskenes adfærd i salgskasserne, en fisk med blanke øjne og et klart slimlag på hele kroppen, er en sund og rask fisk .
11 observationer som advarer mod at købe fisk hos forhandleren lige nu
Fisken står stille og isoleret ved salgscontainerens kant eller bund
Fisken står stille i vandet og kroppen ligger ikke vandet i vandet
Fisken flygter ikke når du kommer hen til salgscontaineren (gælder ikke for stør)
Fisken daler mod bunden og svømmer krampagtigt op igen mod vandoverfladen
Øjnene står ud af hovedet (hvis det ikke er et karakteristik træk for fisken)
Fiskens krop eller finner har små hvide prikker eller blærer
Gællebevægelserne er hurtige
Der er sår på kroppen
Finnerne er flossede
Der er døende eller døde fisk i salgscontaineren, eller salgscontainere som er forbundet med den de syge fisk befinder sig i
Under gællerne kan der ses noget hvidt
Besøg jævnligt din forhandler og tjek om der i salgskasserne er døde havedamsfisk, har forhandleren ofte døde fisk, så find et andet sted at købe fisk.
Det bedste er at købe sine fisk fra et akvarium, men desværre sælger de fleste forhandlere fra store salgscontainere, i dem kan du kun se fiskene fra oven, der er som regel krusninger på vandspejlet og det vanskeliggør forholdene for et godt køb.
De gode forhandlere har blå flydekasser som fiskene fanges op i og heri kan du bedre studere den/de fisk du er interesseret i at købe.
Når du har valgt fisk, så spørg forhandleren om du må kigge på fiskens gæller, de skal være klart mørkerøde og må absolut ikke have en hvidlig belægning.
Undersøg fisken omhyggeligt, du kan sammenligne med, at det er samme som når du køber et fjernsyn uden først at se skarpheden i billedet og rører ved diverse knapper.
Tænk på, at den fisk som købes kan koste fra 100 kr. til flere tusinde kroner og du har ret til at se undersøge varen.
Desværre sker det alt for ofte at kunderne udvælger fisk i mørke salgskasser, fiskene bliver hurtigt puttet over i en plasticpose og dermed er købet overstået, uden kunden har haft mulighed for at bedømme den købte ”vare”.
Hjemtransport af fisk
Pas på når du skal transportere din fisk hjem – det er vigtigt den ikke bliver stresset eller har iltmangel, en fisk er bliver stresset af at blive fanget og bruger derfor mere ilt end normalt.
Bor du i nærheden af forhandleren skal transportposen, fyldes med en tredjedel vand og resten luft, Har du en længere transport skal forhandleren puste ilt fra en iltflaske ned i transportposen, og det er vigtigt at store fisk kommer i hver sin pose.
Under transporten bør posen med luft ligge ned, fordi den størst mulige vandoverflade optager bedre ilt end en lille overflade, er det ikke muligt at lægge posen ned, så er transportposen fra forhandleren for lille.
Hurtige gællebevægelser, er tegn på iltmangel.
Læg ikke transportposen i et varmt bagagerum, varmen sætter fiskens iltforbrug ydereliger op.
Læg et fx et tæppe eller håndklæde over posen under transporten, fisk stresses mindre når de transporteres mørkt.
Udsætning af fisk
Det kan ikke undgås at fiskens slimlag bliver lidt beskadiget når forhandleren fanger din fisk i salgscontaineren, for at slimlaget hurtigere kan bliver gendannet, bør der hældes en lille sjat ”Bassin start” i posen når du kommer hjem.
Luk posen igen og læg den på vandet, så opnår vandet i posen samme temperatur som vandet i havedammen.
Efter ca. en halv time åbnes posen og du blander vand fra havedammen meget forsigtig i posen, brug en kop eller lignende til påfyldingen, efter hver kop du har hældt i venter du lidt før næste påfyldning, først når posen er fuld lægges posen vandret i vandet så fisken selv kan svømme ud.
I varmt solskinsvejr bør du åbne posen så fisken kan få ilt, jo varmere vandet er jo mindre ilt er der i transportposen, og følg så proceduren med en halv time i vandet og påfyldningsmetoden.
Temperaturforskellen mellem vandet i transportposen og vandet i havedammen må aldrig være over 3-4 grader, fisk får stress hvis de udsættes for et kuldechok, en stresset fisk kan nemt blive syg.
Når du sætter Koi karper ud i din havedam vil disse virke meget sky i starten, de gemmer sig ofte helt nede ved bunden.
Koi karper bliver efterhånden tillidsfulde i de nye omgivelser, når familien jævnligt opholder sig ved havedammen, med lidt tålmodighed er det muligt at gøre fiskene så tamme at de kommer og spiser foder af hånden.
Aflivning af fisk
Som havedamsejere bør vi have respekt for vores fisk, på et tidspunkt kommer vi ud for at skulle aflive en fisk, enten pga. sygdom eller fordi der er for mange beboere i havedammen.
Der er mange forskellige metoder, nogle er mere smertefulde for fisken end andre.
Lystfiskerne slår fisken med et reelt slag lige bag øjnene eller skærer pulsåren over mellem hjertet og gællerne.
Nedkølning og overdosering tænker jeg er den mindst smertefulde metode som kan benyttes for fisken, ved en nedkøling kommes fisken og noget bassinvand i en plasticpose, for at berolige fisken tilsættes, der alt efter fisken størrelse, 2 til flere skefulde salt i.
Posen lægges i fryseren til næste dag, under nedkølingen vil fiskens stofskifte langsomt sænkes, den vil glide over i bevidstløshed og til sidst dø.
En anden metode er at overdosere fisken med bedøvelsesmiddel fx Benzocain, MS222 eller Qinnaldine sulfat, dosis skal være flere gange højere end normalt, det ger nemmest i en balje hvor fisken svømmer i.
Efter et stykke tid vil fisken stille og roligt glide over i bevidstløshed og til sidst vil den dø uden smerter.
Bedøvelsesmidlerne kan købes uden recept, men kontakt for en sikkerheds skyld en fagmand indenfor dette område, eksempelvis et havedamscenter eller en dyrehandler.
Desværre sker det at nogle ikke afliver deres havedamsfisk på en human måde, dette finder jeg afskyeligt, det er manglende respekt for andre levende væsner.
En ting er sikkert, en fisk kan ikke drukne i havedammen.
Fiskefoder
Fiskene finder selv ud af hvor meget foder de har behov for og ca. 3 minutter efter fodring skal de gerne have spist færdig.
Overskydende foder skal fjernes fra vandet efter 5 minutter, spiser de ikke op så prøv at fodre med en mindre dosis næste gang – de får jo snart mad igen.
Der kommer let alger i havedammen, hvis ikke fodret fjernes, det kan også medføre at fiskene bliver syge.
Vandtemperatur og fodring
Under 10 grader
Selvom fiskene virker sultne kan de ikke omsætte fodret og de får derfor fordøjelsesproblemer, så lok ikke fiskene til at tage fodret for det vil rådne i fiskenes tarme og forårsage en sikker død.
Men, støren kan igennem hele vinteren fodres med lidt mad én gang om ugen, men husk at andre fisk kan nappe fodret og det er jo noget skidt hvis de får fordøjelsesproblemer, mine stør har altid klaret sig uden foder om vinteren.
Ved 10-12 grader
Når det er efterår så benyt et let omsætteligt foder med et lavt proteinindhold, fordr 1 – 2 gange om ugen, hvis det er forår, skal fodringen ikke startes endnu.
Ved 12 grader
Fodr sparsomt 1 gang dagligt, med lavt proteinindhold.
Ved 15 grader
Fodres 2 gange dagligt, med lavt proteinindhold.
Ved 20 grader
Fodres 3 gange dagligt, med normalt proteinindhold.
Ved 23 grader
Fodres 4 gange dagligt, med højt proteinindhold.
Ved 25 grader
Fodres 5 gange dagligt, med højt proteinindhold, Nu skal de virkelig bruge protein til deres vækst.
Ved 30 grader
Fodres 5 gange dagligt, med meget små mængder af gangen, fordi fiskene har brug for ekstra ilt efter en fodring.
Ved denne temperatur kan vandet ikke indeholde store mængder ilt, der kan opstå iltproblemer ved overfodring.
Over 35 grader
Fiskene skal ikke fodres, denne temperatur kommer vandet let op på – i de meget lave havedamme.
Guldfisk i havedammen
Guldfisken hører til i karpefisk-familien ”Cyprinidae”, men har ingen skægtråde som mange andre karpefisk.
Den almindelige guldfisk, som vi kender, stammer fra Asien, hvor De Kejserlige Guldfiskedamme ifølge de gamle overleveringer skulle bringe lykke, specielt de smukke og farvestærke guldfisk skulle bringe magt og krigslykke, derfor blev de større, smukkere og mere farvebetonede guldfisk fremavlet.
Guldfisken vokser hurtigt og kan blive op til 20-35 cm lang. Den lyser op i havedammen med sin intense røde farve.
Guldfisk har brug for rent iltrigt vand og et velfungerende filter eller et tilstrækkeligt langt vandløb.
Køb aldrig færre end 6 eksemplarer for de trives bedst i små stimer, og sæt ikke for mange guldfisk ud i havedammen, for de sørger for rigeligt med yngel til din dam.
Guldfisk gyder i plantetykningerne, ynglen får som regel ikke sin endelige farve før i deres andet år.
Til overvintring har de brug for en dybvandszone på ca. 0,8-1,0 meter, er dybden lavere skal guldfiskene overvintre i et akvarium
Parringsadfærd
April måneds skiftende vejr med mange regnbyger udløser legeadfærd i guldfisk, i starten stille og roligt, hannen svømmer rundt om hunnen, men snart begynder den vilde parringsleg rundt i hele havedammen.
Efter nogen tid begiver hunnen sig ind på det lave vand, her bliver hun sitrende stående over nogle fintløvede planter, mens hannen lokkende støder hende i bugpartiet med snuden.
Kort tid efter presser han sin flanke mod hunnens rognspændte side og hunnens æg afgives i vandet, og så bliver de befrugtet af hannen, når hunnen har afgivet alle æg og igen er slank er den helt uinteressant for hannen.
Bemærk – guldfiskens adfærd
Står flere guldfisk lige ved siden af hinanden i samme retning, så er det fordi guldfiskene betragter en stor hændelse i havedammen eller en nyankommet fisk.
Guldfisk snapper efter alt de tror kan spises, det der ikke er spiseligt spytter den bare ud igen, de nyder desuden at gnave i alt omkring sig.
Guldemde og Blåemde – Leucicus idus
En underholdende havedamsfisk som ofte er lige under vandoverfladen og derfor er meget synligt, men de blå og marmorerede emder vil falde for meget i med vandets farver i en mørk havedam.
Derimod er guldemden et godt valg til havedammen, dens lange, smalle, torpedoformede krop gør den til en god svømmer, Guldemden er på ryggen orange til gul, den kan være metallisk eller have lidt sorte plamager, alt efter hvor på hvilke breddegrader den er opdrættet.
Emdens finner går fra at være transparente til det mere rødlige, siderne er lysere end ryggen og under bugen er den hvid til sølvfarvet.
Emder er nogle hurtigsvømmere fisk og dette vil i starten få de andre fiskearter til at trække sig tilbage, det ses især ved fodringen hvor de andre fisk vil virke noget sky, men bare rolig, efter et stykke tid er alt normalt igen.
Emden trives bedst som stimefisk, hvis de er for få vil de holde sig nede mellem planterne på bunden af havedammen, derfor er det bedst at have 8-10 stk. emder.
I en emdestime trives f.eks. Koikarper, Regnløje, lille Rudskalle og Rødskaller.
Emden som enkeltindivid vil først og fremmest søge selskab blandt andre fiskearter og er meget tolerant overfor andre fisk i bassinet.
Den roder ikke i bunden som guldfisk er slemme til og er normalt nataktiv.
Den spiser gerne foder til andre typer fisk. selvom der findes specielt emdefoder.
Emden er en rovfisk og en glimrende jæger som altid er på jagt efter insekter på vandoverfladen såsom myggelarver, fluer, krebsdyr, orme og bløddyr. De kan desværre også forgribe sig på fiskeunger.
Sidder du ved havedammen i aftenskumringen, kan du både høre og se disse fisk snappe efter insekter.
Deres størrelse er 30–50 cm, max 60–80 cm i havedamme. I naturen ca. 1 meter.
De sælges oftest som små fisk, men med rigelig og afvekslende kost kan de vokse op på en størrelse på ca. 50 cm, i store havedamme.
Den bliver først kønsmoden som 3-årig og gyder mellem maj og juni måned, æggene er ca.1,5 mm store og de er klæbrige og sætter sig fast på planter og sten, efter nogle dage bliver de ca. 40.000 æg klækket.
Emdens yngel bliver for størstepartens vedkommende, spist af fisk eller går til grunde under andre forhold.
Iltindholdet i vandet
Det er vigtigt at iltindholdet i vandet er meget højt, den kan tage skade hvis iltindholdet falder, fx ved torden, overskyet og lummert vejr.
En luftpumpe er nødvendig under sådanne forhold.
Græskarpe – Ctenopharyngodon idella
Denne havedamsfisk har en langstrakt krop med store skæl og på kanten af skællene er randen sort, farven mørkegrøn på ryggen, siderne er lysere, bugen er hvid og dens brede mund er specielt udviklet til at spise planter.
Dens ry som planteæder gør den velegnet til store planteløse Koi damme, den æder trådalger, men ikke de svævende alger.
Planterne, inkl. undevandsplanter i en havedam, overlever som reglen ikke en stime af disse plantesultne fisk, selv mange planter kan de fortære.
Når græskarpen æder alger og planter kan den lave nogle voldsomme sidelæns bevægelser for at flå alger/planter væk fra siderne af havedammen.
Den æder flere gange om dagen, hvis vandet er varmt kan den æde op til 2½ gange dens egen kropsvægt, årsagen er dens lange tarm som er 2½ gange dens egen kropslængde.
En stor græskarpe kan rydde havedamme for nøkkeroser, dunhammere og undervandsplanter på kort tid, når planterne er ædt tager den gerne flydefoder fra vandoverfladen ligesom andre fisk.
Græskarpen elsker varme, så det er forbløffende godt at den trives i vores kolde havedamme uden problemer.
Den nødvendige temperatur for formering er ca. 28 grader, så der er ikke store chancer for yngel i havedammen.
Jeg vil ikke anbefale at udsætte græskarper i havedamme hvor der er nytteplanter, heller ikke selvom der er problemer med alger – algerne skal bekæmpes på en anden måde.
Den er en sky fisk, som oftest står stille i vandet, den passer perfekt til Koi damme, især Albinoerne som ser særlige flotte ud i kontrast til den mørke bund der ofte karakteriserer en Koi dam.
Foder bør indeholde rigeligt med vegetabilske bestanddele.
Rudskalle
– Scardinius erythrophthalmus
Kroppen er smal, men høj, farven er metallisk orange til gul med en tydelig rødfarvning på finnerne.
Rudskaller har 40-43 stk. store skel, langs med sidelinjen. Bugen er sølvfarvet og øjet er let gyldent (den almindelige skalle har røde øjne). Bugfinnerne er fæstede længere fremme end rygfinnerne.
Den findes i Skandinavien, men ikke i det nordlige Sverige eller Norge. I hele Europa, men ikke i Spanien, Portugal eller det nordlige Skotland.
Den kan blive op til 45 cm lang, med en vægt på ca. 2 kilo. I havedamme bliver den normalt 20-30 cm lang.
Den gyder i maj/juni, den er først kønsmoden når den er 2-3 år og er meget produktiv vedrørende æglægning, de 100.000-200.000 stærkt klæbrige 1,5 mm æg fasthæfter sig på vandplanterne indtil blommesækken er fortæret, afhængigt af temperaturen klækkes de efter 3-10 dage.
I havedammen trives den bedst i det mellemste og øverste vandlag bortset fra om vinteren hvor den søger dybere vandlag, den kan tåle temperaturer nær frysepunktet.
Den er en stimefisk og bør holdes sammen med 10-15 Rudskaller, ellers bliver den sky og holder sig oftest skjult mellem planterne.
I havedamme med emder tilslutter Rudskallen sig uden problemer disse hurtigt svømmende stimefisk, den er af natur meget agtpågivende og bliver ikke lige så fortrolig med mennesker som Koi eller Stør.
Flydende foder på vandoverfladen smutter den op og snupper og med en hurtig vending svømmer den hastigt tilbage i sikkerhed.
Er der mange planter i din havedam, vil jeg ikke anbefale dig at anskaffe Rudskaller, og har du algeproblemer og tænker at bruge Rudskalle til algebekæmpelse, bør du tænke over at når algerne ”måske” er væk – så er planterne det også.
Rudskalle er en planteædende fisk som sagtens kan drage paralleller med græskarpen, føde består af blade, såsom tusindblad, vandak af andemad, trådalger, kiselalger og plantefrø som lander på vandet, foderet suppleres gerne med insekter, snegle og fiskerogn.
Rudskallen er altædende, den er derfor også villig til at spise mange af de fodertyper der findes på markedet i dag.
Slørhaler
Denne fisk er mere buttet end den almindelige guldfisk og har sløragtige finner.
Der findes flere groteske avlsformer, f.eks. “Bubble eye” og “Lionhead” som man bør undgå da avlsarbejdet nærmer sig dyreplageri.
Jeg vil stærkt fraråde, at man holder slørhaler og almindelige guldfisk i samme havedam.
Slørhalerne vil med deres langsomme bevægelser ikke kunne komme til foderet og i parringstiden april/maj, vil hunnerne blive jagtet intenst både af hannerne, og andre guldfisk som med sine kortere finner er hurtigere, smidigere og dermed mere påtrængende.
Selvom der er nogle havedamsejere som har succes med Slørhaler, syntes jeg ikke de er egnet til det ofte barske liv i havedammen, de angribes ofte af parasitter og samtidigt lider de af fordøjelsesbesvær.
Slørhalerne skal kun have sommerferie i havedammen, om vinteren skal de indenfor i et akvarium.