Græskarpe

Græskarper til havedam

Græskarpe – Ctenopharyngodon idella

I midten af 80’erne fik Koi- og havedamsejerne øje på den.

Den har en langstrakt krop med store skæl og på kanten af skællene er randen sort.

På ryggen er farven mørkegrøn, siderne er lysere.

Bugen er hvid og dens brede mund er specielt udviklet til at spise planter.

Så hvis du har en havedam med mange undervandsplanter, kan du være sikker på at Græskarperne spise dine planter.

Dens ry som planteæder gør den velegnet til store planteløse Koi-havedamme hvor den trives godt.

Den æder trådalger, men ikke de svævende alger.

Derfor vil jeg kalde den en økologisk algebekæmper.

Et bassin med mange planter inkl. undervandsplanter overlever som reglen ikke en stime af disse plantesultne fisk.

Når græskarpen æder alger og planter kan den lave nogle voldsomme sidelæns bevægelser for at flå alger/planter væk fra siderne af havedammen.

Den æder flere gange om dagen, især hvis vandet er varmt kan den æde op til 2½ gange dens egen kropsvægt.

Grunden til dette er at den har udviklet en lang tarm som er 2½ gange dens egen kropslængde.

Så en stor græskarpe kan rydde havedamme for nøkkeroser, dunhammere og undervandsplanter på kort tid.

Når næsten alle planterne er ædt tager den gerne flydefoder fra vandoverfladen ligesom andre fisk.

Græskarpen er en varmeelskende fisk så det er forbløffende godt at den trives i vores kolde havedamme uden problemer.

Den nødvendige temperatur for formering ligger på ca. 28 grader, så der er ikke store chancer for yngel i havedammen.

Jeg anbefale IKKE at udsætte græskarper i havedamme hvor der er nytteplanter, heller ikke selvom der er problemer med trådalger.

Græskarpen spiser ikke først trådalgerne og derefter vandplanterne.

De spiser den vandplante som er nærmes

Samtidigt er det en sky fisk som oftest står stille i vandet.

Den passer perfekt til Koi-havedamme, især Albinoer som ser særlige flotte ud i kontrast til den mørke bund der ofte karakteriserer en Koi-havedam.

Nogle har græskarper i et vandhulsbassin men også her er begrænsningen stor for den æder alle de saftige undervandsplanter.

Foder som tilbydes bør indeholde rigeligt med vegetabilske bestanddele.

Græskarpen kommer oprindeligt fra Kina, den er senere blevet udsat nordpå over det meste af Østeuropa.

Lidt efter lidt kom den også til nogle vesteuropæiske lande, samt til 30 stater i USA.

Hunnen lægger sine mange tusinde æg over grusbunden, hvor æggene føres bort på overfladen i den hurtige strømmende flod.

Æggene klækkes efter 40 timer, ynglen lever af dyrisk føde indtil de bliver op til 5-6 cm.

Derefter går de over til plantekost, i starten æder de bløde planter men efterhånden som de vokser går de ikke af vejen for hårdere planter.