Dyr i/ved havedammen

Snegle i havedammen

Snegle i havedammen

Normalt lever ferskvandssnegle af alger, levende og dødt plantemateriale og svævende partikler, samt af forskellige aflejringer på havebassinets bund. Sneglebestanden... LÆS MERELÆS MERE

Dyr i og ved havedammen

Der er andre dyr end fisk som kan lide miljøet i og omkring din havedam, ikke alle er lige velkomne og nogle kan endda være skadelige/gøre skade, det er desværre en af de erfaringer alle havedamsejere gør sig gennem årene.

Fiskehejre guide, havedammens fjende nr. 1

Ardea cinerea

Vingefang 1 – 2 meter
Vægt ca. 1 – 2 kg
Længde 50 cm til 1 meter
Er i familie med Ardeidae (Hejrer)
Fiskehejren er ikke en truet dyreart

Hejren er en askegrå fugl med en lys hals som lever ved moser og søer. Den har brede vinger, lange ben og hals.

Fiskehejren opfatter alle vande som sit spisekammer, også vores havedamme med de farvede fisk.

Hejrens syn er skarpt og den finder let et spisekammer, også i form af vores havedamme, med det klare vand som vi alle efterstræber.

Udover fisk, kan den også finde føde på land såsom frøer, muldvarper, mosegrise og andre mindre dyr.

Fiskehejren tømmer dammen på kort tid

Fiskehejren kan tømme havedammen for fisk, på en halv time. Hejren lander ved siden af havedammen, står stille et stykke tid og observerer omgivelserne.

Og så slår den til!

Fiskehejrens mest effektive jagtmetode er langsomt og forsigtigt at vade ud i det lave vand.

Der står den fuldstændigt stille og venter på at en fisk svømmer forbi.

Dens spidse lange næb slynges frem som en harpun mod fisken, ingen fisk er  fredet for hejrens jagtmetoder, den snupper både små og store fisk.

Hvis byttet er meget stort bringes det ind på land, hvor det dræbes med flere hug, for derefter at hakkes i flere stykker og spises med velbehag.

Hvis fisken er stor og tung, kan fiskehejren ikke få den op af vandet og slipper fri, men en fisk som er blevet harpuneret af hejren har ingen reelle chancer for overlevelse.

Hejrens spidse næb efterlader dybe sår på fisken som er svære at behandle.

Stejle bassinkanter

Forhindrer ikke fiskehejren i at få en fangst i havedamme.

Jeg har set en fiskehejre stå på kanten af  min havedam for derefter at “kaste” sig ud på det dybe vand, hvor den fik fat i en fisk og lettede elegant fra vandet med fisken i næbbet.

Kunstig fiskehejre vejledning

Min erfaring er at den ikke skræmmer fiskehejren væk, jeg har oplevet at hejren stod lige ved siden af den kunstige fiskehejre og åd mine fisk.

Nogle mener at hvis man jævnligt flytter den kunstige fiskehejre rundt omkring bassinet, vil hejren holde sig væk, hvem gider/husker at flytte rundt på den konstant?

Så mit råd er – anskaf dig aldrig en kunstig fiskehejre – det er spild af penge!

Alarm/brummer 

Jeg har forsøgt mig med en alarm , den brummede højt – da fiskehejren kom.

Fiskehejren var ligeglad med den brummelyd, som vi andre ikke kunne udholde, den spiste igen mine fisk.

Fiskesnørehegn

Løsningen på mit problem med tilbagevendende besøg af fiskehejre, blev et hegn af fiskesnøre.

Dette kan gøres ved at sætte nogle plantestokke, med passende afstand, lodret i jorden helt ude ved vandkanten.

Mellem plantestokkene bindes fiskesnøre.

Snørerne bindes til plantestokkene 5, 10, 15, 20, 40 og 60 cm over jorden hele vejen rundt om havebassinet.

Snørernes afstand på 5, 10, 15 og 20 cm over jorden er for at holde katte væk, og afstanden på 40 og 60 er for at holde fiskehejren væk.

Fiskesnørehegn rundt om bassinet er en billig løsning, de grønne, grå eller sorte plantestokke og fiskesnøre kan købes for få penge.

På afstand kan du ikke se fiskesnørerne mellem plantestokkene og snørerne kan hurtigt tages af når der skal ordnes noget i havebassinet.

De nederste fiskesnører dækkes ofte af planterne rundt om dammen.

Katte og havedam

Katten kan volde stor skade på fiskebestande også selvom den ikke fanger nogle fisk.

Katte bruger deres spidse klør når de vil fange en fisk i havedammen.

Når katten rammer en fisk men ikke fanger den, vil den udrette stor skade på fisken.

Hvis katten får fanget en fisk, vil den æde fisken helt eller delvis.

Katten kan også finde på at lege med sit bytte, for derefter at efterlade fisken under en busk eller hæk.

En meget tillidsfuld fisk er stør, den er i farezonen når den svømmer langs bassinkanten.

Katten kan sidde og vente på at støren svømmer forbi og så lige snuppe den op af havedammen (hvis den ikke er alt for stor).

Muligvis kan du forhindre at katten kan fiske støren eller andre fisk op, ved at lade kantfliserne stikke ⅓ ud over vandet.

Fiskene og støren svømmer oftest tæt på bassinkanten, men katte har ingen mulighed for at fange fiskene under flisen, som stikker ud over vandet og derved skjuler fisk og stør for katten.

Dette er ingen garanti, men katten vil sjældent få ”bid”.

En anden metode til at holde kat og fisk adskilt, er at lave et mini fiskesnørehegn.  (se fiskesnørehegn under fiskehejren)

En fyldt vandpistol liggende klar til når katten nærmer sig havedammen, kan også være en løsning, du sprøjter du vand på katten så snart den nærme sig havedammen.

Da katte ikke bryder sig om at bliver våde, vil katten være utryg ved at nærme sig dammen, og vil måske herefter holde sig væk fra havedammen.

Snegle i havedammen

Ferskvandssnegle lever af alger, levende og dødt plantemateriale og svævende partikler, samt af forskellige aflejringer på havebassinets bund.

Sneglebestanden tager som regel ikke overhånd, men i havedamme med fisk skal man passe på at der ikke ligger fiskefoder på bunden.

Det vil det være uønsket ekstra føde til sneglene, som så også vil formere sig kraftigere, grundet det ekstra “guf”.

Nogle ferskvandssnegle er ikke udstyret med gæller, men med lunger og må derfor op til overfladen for at indtage luft.

Om vinteren befinder sneglene sig nedgravet i dyndet. Deres stofskifte er nedsat, da de er vekselvarme dyr, der ikke har brug for at gå til overfladen efter ilt.

Mosesneglen – Lymnaea

Mosesnegle kendes tydeligt på det spidse sneglehus og om disse snegle vil jeg mene at de absolut ikke hører hjemme i et havebassin, fordi de æder de friske planter, som gerne skulle pynte og være nyttige.

Ydermere kan mosesnegle formere sig meget hurtigere end almindelige snegle.

Mosesneglen skal altid fjernes, hvis du har fisk og planter i dit havebassin.

Posthornssnegle – planorbarius corneus

Dens hus er skiveformet og med lidt fantasi ligner huset et posthorn.

Posthornssneglen har på dens venstre side en lille hudlap med gællefunktion, som kan optage ilt direkte fra vandet.

Hvis vandet er meget iltrigt, behøver
Posthornssneglen derfor kun sjældent at gå til overfladen efter ilt.

Jeg fjerner alle ferskvandssnegle når jeg får øje på dem, fordi hvis der er en er der sikkert flere i mit havebassin.

På den måde holder jeg sneglebestanden nede i min havedam.

Grundling

Grundlingen elsker små krebsdyr, og den holder sig ikke tilbage for at æde mosesneglen og dens æg.

Grundlingen kaldes også for havedammens lille sanitør.

Selvom du sætter grundlingen i din havedam slipper du ikke for at tjekke alle dine planter for mosesnegle, derefter skal grundlingen nok tage sig af resten.

Hold en uges pause med fodringen af dine fisk, grundlingen skal ikke spise sig mæt i det overskydende foder, som andre fisk ikke spiser.

Grundlingen er meget ynglevillig (maj) og fra omkring midten af juni vil dens yngel kunne ses når “ungerne” samles i flok og svømmer langs siderne i din havedam.

Grundlingens naturlige føde består af krebsdyr, insektlaver og orme og den kan sagens klare sig i små havedamme på få hundrede liter vand.

Den kan blive op til 14 cm lang og har ikke nogle problemer med overvintringen i dammen.

Sneglegift ved havedammen

Brug ikke sneglegift omkring din havedam, du risikerer sneglene tager det med ned i dammen til fiskene, som så bliver syge og i værste fald dør!

Krebs i havedam

Krebsen skulle efter sigende være virkelig god til hurtigt at få omsat og nedbryde organisk materiale i havedammen.

Den hjemlige Flodkrebs  spiser gerne spildte foderrester, forrådnede plantedele, afføring fra fisk, døde muslinger, samt hvad der ellers er af organisk ”affald” i en havedam.

Flodkrebsen er nataktiv

Flodkrebs er nataktiv og dens fødesøgning foregår helt til de lyse morgentimer, derefter finder den sig et egnet skjul til om dagen.

Tilvænning af Flodkrebsen

Inden nyindkøbte flodkrebs kan sættes i havedammen, skal de akklimatisere/tilvænnes i et bur, buret skal sættes nede på bunden af havedammen.

Holdes flodkrebsene ikke indespærret den første tid (gerne 3 ugers tid) vil mange af dem gå på land og forlade havedammen for at forsøge at finde tilbage til vand der “smager” af det de kom fra.

Efter ca. 3 uger kan de sættes ud i dammen, og de vil tilpasse sig.

Buret skal være solidt bygget, da de er sande mestrer i at bryde ud.

Flodkrebsen  – en kulinarisk nydelse

Udover krebsens berettigelse i havedammen som renovationsarbejder er den også en kulinarisk nydelse at spise.

Har du også har ørreder gående, så er din havedam en god ”put and take”.

Det er meget sjældent du ser flodkrebsene i din havedam, men på varme dage kan de godt lide at sidde og solbade, og der kan du være heldig at se dem.

Når havedammen renses op for slam hvert andet år, er der mulighed for at tælle og registrere hvor mange der er, samt hvor mange hanner og hunner det er blevet til.

Selvom du ved optælling kan konstatere at mange af krebsene er med æg, samt at du også har flere krebs af egen avl (mini str.)

Så har du ved næste optælling ca. samme antal krebs i dammen, der er tilsyneladende en sammenhæng med dammens størrelse og krebsebestandens tæthed?

I bunden af dammen kan du lægge ca. 10 – 12 stykker pvc rør i en diameter på 75 mm. og længde på 20 cm, der er de meget glade for at gemme sig.

Ligesom hvis der er sten på bunden, så har de her mange huler at gemme sig i.