Fiskehejre – Ardea cinerea

Foto: Benn Ebbesen

Er en askegrå fugl med en lys hals som lever ved moser og søer
Med dens brede vinger, lange ben og hals, virker den som en stor fugl, selvom dens krop er på størrelse med en høne og den kun vejer omkring 1½ kg

Fiskehejre = Ardea cinerea
Vingefang 1 – 2 meter
Vægt ca. 1 – 2 kg
Længde 50 cm til 1 meter
Er i familie med Ardeidae (Hejrer)
Fiskehejren er ikke en truet dyreart

Fiskehejren er havedammens fjende nr. 1

Udover fisk, kan den også finde føde på land såsom frøer, muldvarper, mosegrise og andre mindre dyr.
Fiskehejren er havedammens fjende nr. 1.

De havedamme som ligger i nærheden af moser og søer får ofte besøg af denne særprægede fugl.
Den opfatter alle vande som spisekammer, især vores havedamme som ofte er som oplyste køleskabe med deres farvede indhold af fisk.

Ofte er dammenes vand klart og med hejrens skarpe syn er der ingen problemer med at finde et potentiel spisekammer.

Jeg lavede engang en undersøgelse på min hjemmeside, hvor jeg spurgte om havedamsejerne fik besøg af fiskehejren.

57% svarede at de aldrig fik besøg
43% svarede at de brugte andre midler for at holde fiskehejren væk.
Så det er altså afhængigt af den geografiske beliggenhed om der er hejrer i området.

Alligevel får de tæt besatte byområder besøg.
En tidligt morgen eller midt på dagen kan den lande for at se nærmere på havedammens farvestrålende fiskebestand.

Normalt er hejren sky, men hvis den lever tæt på et byområde og er meget sulten, kan den sagtens affinde sig med at lande i en have, også selvom der er mennesker i nabohaven.

Fiskehejren kan tømme en havedam på 15-30 minuter.

Foto: Benn Ebbesen

Hejren lander ved siden af havedammen og står stille et stykke tid for at observere omgivelserne.
Dens mest effektive jagtmetode er en langsom og forsigtig vaden ud i det lave vand eller til bassinkanten.

Der står den fuldstændigt stille og venter på at en fisk svømmer forbi.
Dens spidse lange næb slynges frem som en harpun mod fisken.
Der er ikke nogle fisk som er fredet for hejrens jagtmetoder, den snupper både små og store fisk.

De små fisk tager den med et hug og sluges hel.
Hvis byttet er meget stort bringes det ind på land, hvor det dræbes med flere hug.
Byttet hakkes i flere stykker og spises med velbehag.

Det kan ske, hvis vægten er for stor, at fiskehejren ikke kan få fisken op af vandet.
En fisk som er blevet harpuneret af hejren har ingen reelle chancer for overlevelse.
Hejrens spidse næb efterlader dybe sår på fisken som er svære at behandle.

Jeg havde aldrig set en fiskehejre før jeg fik anlagt et havebassin, men siden har jeg haft ”den store fornøjelse” at se fiskehejren fange/hakke/spise mine store fisk.

Synet af en hejre med en kæmpe stør i næbbet, får ikke mig til at elske denne smukke fugl. Jeg må unægtelig indrømme, at der opstår visse interessekonflikter mellem hejren og mig når den kommer på besøg.

Hejrens menu, ved dens første par besøg i min havedam, bestod af guldfisk, koi og stør. Det var en dyr gæst som besøgte mig, i alt kostede det ca. 1.700,- kr. at beværte fiskehejren.

Stejle bassinkanter mod fiskehejren

Foto: Benn Ebbesen

Stejle bassinkanter vil holde hejren væk, var der nogle som fortalte mig.
Min dam er forholdsvis lille og der er stejle bassinkanter rundt omkring, kunne hejren alligevel fange mine fisk.

Jeg har set en fiskehejre stå på kanten og derefter kaste sig ud på det dybe vand. Hejren lettede fra vandet med en fisk i næbbet.
Så stejle havedamskanter virker åbenbart ikke på fiskehejren.

Fiskehejre i plastic

Kunstig fiskehejre var løsningen for mig – troede jeg.
Jeg investerede i en plastik-hejre til ca. 300,- kr.
Men ak – fiskehejren stod en tidligt morgen, lige ved siden af den dyrebare plastik-hejre, og spiste mine fisk.

Der er nogle som mener at hvis man jævnligt flytter den kunstige fiskehejre rundt omkring bassinet, vil hejren holde sig væk.
Hvem gider at flytte rundt på den konstant!
Så mit råd er – anskaf dig aldrig en kunstig fiskehejre – det er spild af penge!.

Fiskehejre alarm med lyd

Opsætning af en alarm, god ide, tænkte jeg.
Så satte jeg en alarm op, den brummede højt – da fiskehejren kom.
Fiskehejren spiste igen mine fisk, nu ledsaget af en høj brummende tone.
Enten var hejren døv eller også nød den mine fisk ledsaget med ”musik”.

Fiskesnørehegn blev løsningen mod fiskehejrens besøgstid

Dette gøres ved at sætte nogle grønne plantestokke, med passende afstand, lodret i jorden ca. 40 cm fra vandkanten.
Mellem de grønne plantestokke bindes fiskesnøre.
Snørerne bindes til plantestokkene 5, 10, 15, 20, 40 og 60 cm over jorden hele vejen rundt om havebassinet. Snørernes afstand på 5, 10, 15 og 20 cm over jorden er for at holde katte væk og afstanden på 40 og 60 er for at holde fiskehejren væk.

Fiskesnørehegn rundt om bassinet er en billig løsning, de grønne plantestokke og fiskesnøren kan købes for få penge.

På afstand kan du ikke se fiskesnørerne mellem plantestokkene og snørerne kan hurtigt tages af når der skal ordnes noget i havebassinet.

De nederste fiskesnører bliver som regel dækket af diverse planter rundt om dammen.

Havedammen.dk fik en mail om en fiskehejre

Foto: Kaj

Jeg har haft en mindre dam i baghaven i mere end 25 år – ca. 7mx3m.

I de fleste år kunne jeg ikke forstå hejreproblemet, når mine vennersnakkede om deres tømte damme.

Jeg har altid haft hund, som har kunnet løbe frit rundt i haven, men anskaffede ikke ny, da den sidste døde januar 2001.

Siden hundens død har jeg jævnlig haft besøg af hejren, som sidste år tømte dammen totalt for mine store fisk, frøer og salamander o.s.v. – Ingen haletudser mere, heller ikke i år.

Jeg købte jeg nye guldfisk og guldemder.

De skulle være mine, ikke hejrens godbider.

Hængte plastiknet over dammen og efter at have læst din hjemmeside, valgte jeg også at spænde fiskeline over 3 meter oppe.
Det gjorde jeg så.
Var ikke helt færdig medmonteringen.
Ville hæfte et eller andet på trådene for atlystfiskende fugle skulle kunne se faren og ikke flyve ind i dem ogkomme til skade.

En morgen sad en hejre fanget i plastiknettet, indfiltreret i fiskeline. Det lykkedes mig at vikle fuglen fri af trådene uden atskade den yderlig. Den kunne gå sin vej, men ikke flyve.

Jeg måtte ringe efter Falcks dyrepatrulje. Det var ikke morsomt at se den store fugl sidde og sprælle i nettet. Det havde den måske gjort et par timer, inden jeg kom til.

Derfor, lufttråde er en god ide, men hæft et eller andet på trådene, så fuglene kan se, de er der.
Det kunne f.eks. være tørrede planter eller blade eller andet, som hører naturen til.
Det må kunne gøres meget dekorativt.
Selv overvejer jeg meget igen at anskaffe mig hund.

Vedhæftede fil er et billede af hejren fanget i nettet.

Mvh.
Kaj

Læs også om Fiskehejre – Danmarks farligste fugl