Stør i havedammen

Stør i havedammen guide

Støren er en meget populær fisk i vores havedamme, den er en af de mest hårdføre fisk og er yderst velegnet til både mindre og større havedamme.

Den kan tåle vandtemperaturer fra 30 grader ned til 0 grader. Selv i 3-4 grader koldt vand er støren delvis aktiv og spiser lidt.

Støren er en livlig fisk, men  den opholder sig mest nede ved bunden da den er en bundfisk.

Hvis havedammens vand er klart, kan man sagtens se støren,  især i skumringstiden vil den komme op til overfladen og svømme langs bassinkanten, her søger støren efter myggelaver og andre insekter.

Om aftenen kan du høre støren smaske, når den stikker hovedet op langs bassinkanten og guffer føde.

Støren er nysgerrig og kan blive meget tam, du kan nemt vænne den til at du må klø den på ryggen, nusse den på snuden eller svømme ind i dine hænder under vandet.

Når du skal rengøre dit havebassin kan du være sikker på at den vil forstyrre dit arbejde. Den svømmer meget gerne ind i dit fiskenet også selv om du trækker nettet væk fra den.

Men fordi støren er så tillidsfuld bliver den ofte et let offer for fiskehejrer, katte og andre dyr der spiser fisk.

Der kan lyde en del store plask fra dit havebassin, hvis den svømmer ind imellem nogle sumpplanter som den ikke lige kan komme ud af, den kan nemlig ikke svømme baglæns og måske må du hjælpe den ud af suppedasen.

Størrelse ved køb vejledning

For at være sikker på støren selv kan befri sig fra havedammens trådagtige alger, så må du aldrig købe en stør der måler mindre end 25-30 cm.

De kan være alt for skrøbelige til udsætning i din dam.

Transporten af fiskene foregår med luftfragt eller tankvogn, det siger sig selv at sådan en transport er meget hård ved disse små væsner.

I forhandlerens akvarium/salgscontainer kan du opleve at nogle stør har knækket snuden eller deres lange brystfinne, det skyldes at de har fået en meget hård medfart under den lange transport, eller hos forhandleren.

Køb ikke en skadet stør.

Støren har brug for stort Iltindholdet i  vandet

Vandets iltindhold er meget vigtigt, for støren kræver rigeligt med iltet vand rundt omkring sig.

Når vandets temperatur stiger, falder iltindhold i vandet, så i de meget varme sommernætter bliver iltindholdet reduceret kraftigt, især hvis havedammen er tæt besat med fisk og planter.

Når barometerstanden falder pludseligt, som det normalt sker inden et tordenvejr, mindskes iltindholdet i vandet kraftigt.

Stør er meget iltkrævende, og er de fisk som først mærker iltmanglen i havedammen.

Luftpumpe

Det er vigtigt at tilslutte en luftpumpe, der som minimum kører om natten, men helst hele døgnet (min kører uafbrudt, året rundt)

Fodring af Stør

Støren er en bundfisk og dens mundstilling gør det umuligt for den at opfange flydende foder i vandoverfladen, den skal fodres med det specielt fremstillede størfoder som synker ned på bunden.

Fodret skal have en meget høj næringsværdi og indeholde kulhydrater, mineraler og vitaminer.

Alt efter hvor meget naturligt føde der er i din havedam, så bør støren  fodres 1-3 gange om dagen, det bedste fodringstidspunkt er ved skumringen for her begynder den at være rigtig aktiv.

Mængden af foder tilpasses så det er spist op efter 5 minutter, overskydende foder fjernes, ellers vil fodret gøre vandet næringsrigt og dermed medføre en forhøjet pH-værdi.

Det specielt fremstillede foder skal opbevares tørt, gerne lidt køligt, lukket låg på bøtten og undgå opbevaring i stærkt sollys.

Stør kan være kræsen så, hvis du skifter til et andet foderprodukt må du regne med en lang tilvænningsperiode, før den spiser det nye foder.

Andre fisk kan også have glæde af det næringsrige størfoder. Hvis fiskene og støren er meget sultne kan de kæmpe om foderet,  men støren ”vifter” de andre fisk væk fra fodret.

Røde myggelaver

Røde myggelaver kan du forkæle støren med ind imellem, de røde myggelaver skal købes frosne – så er der ikke den store risiko for sygdomsoverførelse.

Du må ikke indfange larver i søer eller vandløb og fodre med disse, der er en stor risiko for at tilføre dammen smittende sygdomme til alle dine fisk.

Om vinteren kan støren stadig være lidt aktiv, også med vandtemperatur falder ned til 3-4 grader,  den kan spise lidt, dog højst 1-2 gange om ugen.

Det er ikke nødvendigt at fodre den om vinteren den kan klare sig uden foder hele den kolde periode, hvis den er blevet fodret godt om sommeren.

Pas på at de andre fisk ikke spiser fodret for det kan få katastrofale følger for de andre fisk, bl.a. forstoppelse.

Sygdomme

Støren bliver meget sjældent syg, panserskjoldet yder en vis beskyttelse mod de sygdomme som mange andre fisk i havedammen kan rammes af.

Hvordan gøres støren tam

Den bliver aldrig så tam at du kan kalde på den eller få den trænet i at lave kunster, men du vil kunne få lov at klø den på ryggen, røre dens snude og få den til at svømme ind i dine hænder under vandet.

Støren er meget tillidsfuld og nem at vænne til håndfodring under de rette forhold:

  1. Havedammen skal placeres i nærheden af hvor familien har sin normale færden
  2. Jo mindre din havedam er, jo større chancer har du for at få støren tam,  men dammen ikke må være mindre end 5-6 m².Et kæmpestort bassin kan gøre det vanskeligere – men ikke umuligt, dog kræver det et større stykke arbejde og mere tålmodighed
  3. Et lavvandet område, hvor den svømmer mest i
  4. Ved vandoverfladen er det bedst med stejle og lige bassinkanter, den elsker at svømme på siden langs vandoverfladen ved de stejle bassinkanter efter myggelaver og andre lækkerbiskner.Hvis havedammens bassinkant går skråt ud i dammen, vil støren få svært ved at komme ind til kanterne
  5. Skumringstiden (størens mest aktive tidspunkt) er det bedste tidspunkt til ”dressuren”

Støren kan håndfoders under vandet

Det lavvandede område, hvor du foder støren, bør være placeret så du nemt kan komme til, for det er her du lettest kan træne den.

Sæt dig ved bassinkanten, kast det synkende størfoder tæt ved dig, når støren har vænnet til sig din tilstedeværelse, bør du kunne berøre størens ryg mens den søger efter føde langs bassinkanten.

Vil du vænne den til håndfodring, skal du kun fodre den en gang om dagen.

Gerne på samme tidspunkt hver dag (det bedste resultat opnås ved skumringstiden)

Gør størfoderet vådt og læg det i din hånd, sænk hånden ned i vandet, helst så tæt på bunden som muligt, når du kan få den til at spise af hånden nede ved bunden, kan du også fodre den oppe ved vandoverfladen.

Hav masser af tålmodighed, så lykkes det, og det ret hyggeligt at håndfodre.

Kan støren gyde i havedammen

Støren kan ikke gyde i vores hjemlige havedamme, for at den skal kunne gyde kræves en stærk strøm med stenet bund, en miniature flod er der ingen havedamsejere der kan tilbyde.

Men støren er jo blevet en populær fisk i vores havedamme, så man skal aldrig sige aldrig, – vi skal bare vente i 5-20 år på at de er kønsmodne og samtidigt være heldige at have en af hvert køn i samme dam.

Størfamilien – Acipenseridae

Støren er en årtusind gammel fiskeart, den stammer helt tilbage fra dinosaurernes tidsalder. Dens karakteristiske træk med skjolder og benplader har ikke ændret sig meget gennem tiden.

Formålet med skjoldet var oprindeligt at beskytte den imod angreb fra diverse rovdyr. Jeg vil tillade mig at kalde støren en levende ”fossil”

For ca. 3.000 år siden, under ”den lille istid”, indtog støren, Acipenser sturio, Østersøen, hvor det køligere vand muliggjorde størens transatlantiske rejse over Nordatlanten, en rask lille svømmetur på 5.000 km, dermed kom den amerikanske stør, Acipenser oxyrinchus, Europa.

Før 19. århundrede tallet, var støren en almindelig fisk i Danmarks vandløb og åer, samtidigt havde den en vigtig økonomisk rolle i Europa med dens velsmagende kød og kaviar.

Frem til 1950’erne levede støren vildt i floderne omkring Bordeaux,  mellem 1920-1950’erne blev der hvert år produceret ca. 4-5 tons kaviar fra indfangede stør.

Fra 1950’erne til i dag er størbestanden hastigt faldende i Vesteuropa –  den er næsten helt udryddet i naturen.

Forureningen af floder og åer blev størens undergang i Europa, det blev ikke bedre af en overfiskning af bestanden.

I Østersøen forekommer den ikke længere, den ses kun sjældent når enkelte strejfende individer har forvildet sig væk fra de russiske vandløb.

Den er desværre efterhånden hyppigere i vores havedamme end i naturen.

Støren tilhører den mest primitive gruppe af benfisk, hovedet er pansret af benplader omkring kraniet, på undersiden af dens lange snude sidder 4 fintfølende tråde.

Munden er tandløs og kan skydes ud som et fremstrakt rør.

Kroppen har 5 længderækker af benplader, finnerne er stive med en kraftig pig forrest i brystfinnen.

Støren er benløs og består mest af brusk.

Svømmebevægelserne som er rolige og meget elegante minder meget om hajens

Udbredelsen af støren

Støren findes i Nordamerika, Asien, Rusland, Den Botniske Bugt, Sortehavet, Middelhavet og Det Kaspiske Hav.

De fleste af de 26 arter findes i russiske-, asiatiske floder og i Det Kaspiske Hav.

En truet dyreart med sit sorte guld

Støren forsvinder hastigt fra verdens have, derfor har Verdensnaturfonden sat støren på sin liste over truede dyrearter, fordi den forsvinder hastigt fra havene, årsagen er blandt andet forureningen, flodreguleringer, boring efter olie og overfiskeri.

I det tidligere Sovjet var der strenge krav om mindstemål for støren, forbud mod overfiskeri, eksportkvoter og forbud mod at fange støren uden for floderne.

Efterspørgslen på kaviar, har nu efter Sovjetunionens sammenbrud, ført til totalt anarki i de områder der tidligere var under streng jurisdiktion fra Kreml.

Ifølge lokale miljøorganisationer foregår 80% af fiskeriet efter den rogntunge Atlantiske stør helt uden kontrol og aldeles ulovligt.

Desværre er tyvfiskeriet blevet et stort problem i de nye stater omkring Det Kaspiske Hav: Aserbajdsjan, Kasakhstan, Turkmenistan og Rusland.

Især er fiskeriet eksploderet kraftigt i flodrene Ural, Volga og Kur hvor støren kommer for at gyde.

I Volga-Deltaet findes der to store fiskefarme som årligt sætter 50 millioner støryngel ud, hvoraf under normale forhold en procent vil vokse sig store nok til at yngle.

Tyvfiskerne fanger desværre disse umodne stør og kun en lille brøkdel sættes ud igen, dette er et stort problem da de unge stør ikke bliver gamle nok til at reproducere ny støryngel.

Hovedparten af unge stør slagtes for det meget delikate køds skyld.

Støren bliver først kønsmoden efter 12-25 år, hvor den begynder at producere over en million æg.

Iran er det eneste land, hvor myndighederne fortsat slår hårdt ned på tyvfiskeri af støren.

En af tyvfiskeriets følger er, at den officielle statslige størfangst i Rusland faldt fra 10.000-12.000 tons pr. år i 1990 til kun 470 tons i år 2000.

Desværre tror jeg ikke at Rusland, Iran, Aserbajdsjan, Kasakhstan og Turkmenistan kan enes om et totalforbud som løber over 20 år.

Kun hvis al handel med ægte kaviar, det sorte guld, forbydes de næste 100 år, kan den totale udryddelse undgås, bestanden i det Kapiske hav er allerede 90% mindre.

Kaviar – det sorte guld

90 procent af den ægte kaviar kommer fra Det Kaspiske Hav, og prisen på ægte kaviar stiger i takt med, at støren er på vej mod den endelige udryddelse.

Verdens kaviarhovedstad er Astakhan, i det sydøstlige hjørne af Rusland, her spreder den majestætiske flod Volga sig ud i et stort delta med småfloder og bække der løber ud i Det Kaspiske Hav.

Her produceres hovedparten af den kaviar som velhavende ”jetsættere” guffer i sig.

De største aftagere er de store krydstogtskibe som sagtens kan bruger 1,8 kg ægte kaviar dagligt, tidligere blev der spist to-fire tons kaviar om året pr. skib, men på grund af den nedadgående bestand af stør er dette tal hastigt nedadgående.

Den eftertragtede ægte kaviar er så populær, og der findes en udskreven regel – den bør altid skylles ned med en lige så ægte Russisk champagne.

Ifølge eksperterne er det kun størrognen fra Det Kaspiske Hav som må kaldes ægte kaviar.

Det sælges 3 forskellige slags ægte kaviar, og hver enkelt størs kaviar giver forskellige smagsoplevelser.

Beluga størens kaviar

Belugaæg er de største som findes, de er mørkegrå, næsten sorte.

Dette er den mest kendte og dyreste kaviar,  der fanges ikke så mange Beluga stør – arten er næsten uddød.

28 gram Beluga kaviar koster (efter år 2003 priser) 850 kr. og hvis du spiser Beluga kaviar, er der stor sandsynlighed for at det kommer fra det sorte marked.

Oscietre størens  kaviar

Dette er den næst dyreste kaviar, æggene er tofarvede, fra lysegrå til mørkegrå.

Når Oscietre støren når en alder af 40 år, giver den helt sorte æg.
Hvis  den når en alder af 80 år, afgiver den helt gyldne æg.

Da Shahen regerede var den gyldne kaviar reserveret til ham, vovede andre at spiste af denne fine kaviar uden tilladelse, fik de hugget hånden af.

Sevruga størens kaviar

Denne kaviar har en mere saltet smag og er derfor den mest solgte, i løbet af de sidste par 20 år er priserne steget med 50%, det er desværre et tegn på at også denne type kaviar er på vej ud af markedet, grundet udryddelse.

Baeri størens kaviar

Den er letsaltet og lidt nøddeagtig i smagen. Æggene er mørkegrå til gyldenbrune og er på størrelse med Oscietre æggene.

Endeligt og efter mange års forskning kan gourmet elskende spise kaviar med god samvittighed. Den  Sibiriske stør ,Acipenser baeri, kan nemlig opdrættes i fangeskab.

 Det stigende udbud af kaviar har sænket markedsprisen betydeligt efter Ruslands opløsning, derved har den kostbare rogn fået en større kundekreds i bl.a. Tyskland, Japan og USA, samlet regner man med at forbruget af det sorte guld er steget med 50%.

Normalt ligger avancen, på lovlig importeret kaviar, på 20–25%. hvis kaviaren er illegal, ligger avancen på helt op til 150%.

Flere fiskefarme i USA forsøger at udvikle en kaviarproduktion, videnskabsfolk har travlt med at få fat i levende støræg for at starte fiskefarme.

USA har selv en hvid stør, hvis kaviar er blevet yderst populær, andre former for fisk bruges i forsøget på at få en god erstatning for kaviar, fremtiden vil vise om deres forsøg lykkes.