Sterlet stør i havedam
Kendetegn på en Sterlet stør i havedammen
Den har en spids, smal snude som er let opadbøjet og foran munden, som sidder relativt langt tilbage på hovedet, – er der 4 lange føletråde.
Enden af føletrådene er frynsede og længere end hos andre størarter.
Kroppen er smal og har ca. 15 – 17 spidse savtakkede rygskjolde, langs kropsiden har den ca. 60 – 70 små flade skjolde.
Farven er grålig på ryggen og noget lysere på bugen.
Rygskjoldene er lettere elfenbensfarvet, brystfinnerne er meget lange.
Sterletten er mindre end sine artfæller og er derfor yderst velegnet til mindre havedamme.
Den er meget rolig og tillidsfuld, svømmer af og til med bugen opad – som om den pjatter.
Hvis iltindholdet er meget lavt får den krampagtige bevægelser og vil dø meget hurtigt.
Ved en hurtig indsats med at opilte vandet vil kramperne forsvinde og den bliver frisk igen.
Hvis du undersøger dens gællelåg, vil du se at sterletten mangler en del af gællelåget, det er fordi den hører under gruppen af fisk som hedder Bruskganoider.
Denne gruppe mangler helt eller delvist gællelåg. De er uden et benet skelet, men har bruskplader hvor gællelågene mangler beskyttelse mod solens ståler, det ses som sortpigmenteret.
Størrelsen – Den er især velegnet til mindre bassiner, da den kun bliver 35 -80 cm.
I naturen kan størrelsen variere fra 1 til 1,5 meter og vægten fra 6 til 15 kg., selvfølgelig kun hvis den ikke bliver fanget ved tyvfiskeri eller kommerciel fangst.
Udbredelsen af Sterlet støren
– Specielt ved starletten er at den kun findes i ferskvand, hvorimod andre stør arter trives både i fersk- og saltvand.
Kun i Det Karpiske Hav og Finske Bugt går den ud i brakvand, hvor den lever i store flodsystemer.
Den fiskes mest i Volga og Don med specielle ruser eller vod.
Sterlet Stør Gydning
– I en alder af 4 – 5 år og en ca. størrelse på 35 cm, bliver hannen kønsmoden.
Hunnen er kønsmoden når den er blevet 5 – 9 år og har en størrelse på ca. 40 – 45 cm.
Hannen ankommer normalt først til legepladsen som ligger højere oppe i floderne end der hvor andre stør søger hen for at finde en egnet legeplads,
strømmen skal være forholdsvis kraftig og bunden skal være stenet. i maj/juni måned ankommer hunnen og så begynder legen over stenbunden.
Alt efter sin størrelse gyder hunnen 11.000 – 140.000 æg.
Efter 4 – 5 dage klækkes de 1.5 mm klæbrige æg og ynglen holder sig i begyndelsen i nærheden af ynglepladsen, senere spredes ynglen ind på lavere vand.
Sterletten kan ikke gyde i havedammen
Opdræt af Sterlet støren
– Efter nogle meget vellykkede russiske forsøg med opdræt i fangeskab eller dambrug, er den bl.a. blevet udsat i mange opdæmmede søer/floder.
Russerne har også lavet en krydsning mellem sterletten og den nærtbeslægtede diamant stør som hedder Waxdicken
(Acipencer güldenstädti).
Føden i naturen
– Dens vigtigste føde består af døgnfluelarver, som den finder på de sunkne træstykker og pæle, ellers er det krebsdyr, larver og orme.
Om vinteren opsøger den dybere steder i floderne, hvor der er roligt vand.
Under denne periode tager den ikke føde til sig
Starlet foder i havedammen
– Den skal fodres med det synkende specielle størfoder, som er rigt på proteiner og vitaminer.
Om vinteren når vandtemperaturen er under 12 grader behøver du ikke fodre den, men den kan godt indtage lidt af det synkende størfoder.
Fagfolk siger de skal fodres om vinteren, men jeg har aldrig fodret dem om vinteren
Kaviar – det sorte guld
Størarter
Stør – en truet dyreart
Kaviar – det sorte guld
Stør i havedammen
Stør – Diamant
Stør – Sibirisk
Stør – Sterlet
Størfoder
Stør som du kan købe
Størfoder som du kan købe
Tilbage til Stør kategorien