Slørhaler

Slørhaler i havedammen

Copyright Fotograf : F. Ingemann Hansen / www.akvariefotografen.com

Slørhaler i havedammen

Er rundere med sløragtige finner, bør tages ind om vinteren, da den kræver mere varme end andre varieteter.

Der findes desuden flere groteske avlsformer, fx “Bubble eye” og “Lionhead” som man bør undgå da avlsarbejdet nærmer sig dyrplageri.

Jeg vil stærkt fraråde, at man holder slørhaler og almindelige guldfisk i samme havedam.

Slørhalerne vil med sine langsomme bevægelser ikke kunne komme til foderet og i parringstiden(april/maj) vil hunnerne blive hårdt jagtet af hannerne og almindelig guldfisk.

Guldfisken er med sine kortere finner i sagens natur hurtigere, smidigere og dermed mere påtrængende.

Derfor tror jeg ikke Slørhalen er egnet til det ofte barske liv i havedammen, og fordi de bliver ofte angrebet af parasitter og lider samtidigt af fordøjelsesbesvær.

Slørhalerne skal kun have sommerferie i havedammen og om vinteren skal de tages ind i et akvarium.

Andre guldfisk arter

Guldrimte:

Den lange smalle, torpedoformede krop gør den til en udmærket svømmer.

Guldrimte er en glimrende jæger og tager gerne myggelarver (ligesom Støren) og fluer.

Guldrimte roder ikke i bunden, som guldfisk er tilbøjelige til, og er normalt nataktiv.

Kræver iltrigt vand

Blå schubunkin:
En kinesisk avlsform med blå bundfarve og fyldt med røde og sorte pletter.

Calico-guldfisk :
som blå schubunkin, men med røde pletter.

Sarasa-guldfisk:
Hvidbroget farvetegning