Fiskens anatomi

Grafik og foto: Benn Ebbesen / Havedammen.dk

Mange tror at en fisk er en fisk, men måske har den nogle bedre sanser end vi mennesker.

Fiskens sidelinjesystem

Sidelinjesystemet er dens nerveceller med nogle små huller som løber langs fiskens krop, disse små huller bruges som en slags ekkolod, igennem hullerne kan fisken mærke trykbølgerne fra andre fisk i en fiskestime, dette hjælper den enkelte fisk til at kunne bevæge sig i en tæt stime uden at støde på nabofisken.

Derudover kan den også mærke rystelser fra mennesker der bevæger sig på/ved havedammens kant.

Ved hjælp med dette smarte sidelinjesystem kan fisken også genkende gangarten hos alle de personer der regelmæssigt nærmer sig havedammen.

Især kan havedamsfisken mærke den person som foder dem.

Fiskens øjne

Øjnene på fisken har en stor synsvinkel, en såkaldt vidvinkel, lysets brydning i vandet gør at den kan se om hjørner på havedammens kanter.

En kombination af sidelinjesystemet og dens øjne gør at fisken kan se de mennesker der går på/ved kanten af dammen, og når menneskernes nærvær ofte er forbundet med fodring, forbinder fisken synet af personen og rystelser fra personens skridt med foder og opsøger dette menneske, dette benytter vi fiskedamsejere os af når vi gør vores fisk tamme.

Tapceller findes i dyrs nethinder, de er ansvarlige for farvesynet, mens stavcellerne er ansvarlige for at skelne former.

Fiskens svømmeblære

Svømmeblæren hjælper fisken til at kunne holde sig svævende i vandet uden at bruge finnerne, den fungerer også som en slags øre og forstærker lydene videre til øreknoglerne.

Kraftige temperatursvingninger kan skade svømmeblæren så alvorligt at fisken dør.

En syg guldfisk kunne ikke svømme, så den fik sig egen svømmeblære på ryggen

På sociale medier vækker løsningen stor begejstring.
Mange har skrevet til Taylor Nicole Dean for at høre nærmere om kørestolen, fordi de også har fisk, der er plaget af problemer med svømmeblæren.
Læs mere på BBC

Fiskens Lugt- og smagssans

Lugt- og smagssansen hjælper fisken med at finde føde og advarer den mod vandområder i havedammen som har for højt saltindhold.
De kan sagtens kende andre fisk via deres lugt, syge fisk udskiller mange ”skrækstoffer” som virker alarmerende på andre fisk.
Næseborene sidder foran øjnene.

Temperatursansen fortæller fisken om vandet er for koldt eller for varmt og advarer om at den ikke skal svømme ind i disse vandlag. Kraftige temperatursvingninger vil medføre slimhudsskader eller forkølelse.

En vekselvarme fisk

Vekselvarme fisk er dem som findes i vores havedamme.
Vandtemperaturen bestemmer i høj grad fiskens livsforløb.
Hvis fisken befinder sig i konstant varmt vand året rundt og yderligere udsættes for en kraftig vandcirkulation vil dette stresse fisken.

Under visse omstændigheder standses væksten og fisken afmagres, grunden til dette er at fordøjelsen og stofskiftet arbejder på højtryk i det altid varme vand.

Hvis fisken derimod overvintrer i havedammen, nedsættes stofskiftet naturligt sammen med temperaturfaldet i vandet, fisken er så i stand til at tage næring fra sine fedtdepoter som den har opbygget gennem sommeren.

Fisk som overvintrer udendørs i havebassinet bliver ofte meget ældre, end fisk der overvintrer indendørs i et akvarium.

Slimlaget på fisken er dens beskyttelse mod sygedomme.
Når parasitterne og bakterierne angriber det nærende slimlag, forsvarer fisken sig ved at optrappe dannelsen af slim.

En fisk i havedammen har behov for ilt.