FORHANDLERE

Luftpumpe i havedammen

Ilt er en nødvendighed for at fisk kan leve i vand, derfor er det meget vigtigt at give luftpumpen en større andel i den biologiske proces. Desværre glemmer mange bassinejere luftpumpens vigtige betydning.
 

Luftpumpen

Af Benn Ebbesen – www.havedammen.dk

luftpumpeLuftpumpen er anvendelig til at ilte vandet. De biologiske nedbrydningsprocesser af havedammens affaldsprodukter kræver masser af ilt for at fungere. Hvis bassinvandet er dårligt iltet vil disse nedbrydningsprocesser forløbe med nedsat effekt. Ilten er en nødvendighed for at opretholde alle former for liv.
Iltoptagelsen foregår primært gennem vandoverfladen, især via en rislende bæk hvor en luftpumpe er et godt supplement til at forøge effekten.
Når solen varmer havebassinet op stiger vandets temperatur. Når vandets temperatur stiger falder iltindholdet i bassinet. På varme sommernætter bliver iltindholdet reduceret en del, især i havedamme der er tæt besat med fisk og planter. Om natten forbruger planter og alger mere ilt end normalt - så jo flere planter i bassinet, jo mere ilt skal der til i dit havebassin.

Tordenvejr kan også have en stor og uheldig effekt på havedammens iltindhold. Når en tordensky passerer hen over bassinet, med dertil hørende fald i barometerstanden, lettes trykket på gasarterne i bunden af bassinet som derefter bryder frem og bobler op gennem vandet med et konstant forbrug af bassinets værende ilt. I løbet af få øjeblikke ligger de iltkrævende fisk på vandoverfladen. I særlig grove tilfælde kan hele fiskebestanden gå tabt.
Nogle iltkrævende fisk, f.eks.stør, tåler ikke et lavt iltindhold og vandet skal derfor være konstant godt iltet. Jeg vil anbefale at du, især hvis du har stør eller andre iltkrævende fisk i dammen, anskaffer dig en luftpumpe.

Den rigtige luftpumpe - En god ting ved luftpumpen er at den næsten ingen strøm bruger. De bedste luftpumper er dem med regulator til luftudstrømningen.
Der findes mange forskellige typer luftpumper, men brug aldrig en akvariepumpe i dammen. Havedammens luftpumper er bygget til at kunne køre med et stort tryk og give meget luft i en meters vanddybde. Til de større bassiner findes der et stort udvalg af luftpumper som har 6-10 udgangsslanger. Disse luftpumper har den fordel at med samme pumpe kan der fordeles luft både til biofilteret og store vandområder samtidigt.
Tal med din havedamsforhandler om hvilken luftpumpe der egner sig til dit bassin.

Billig luftpumpe
Selvom der er garanti på luftpumpen får du besværet med at forhandleren skal bestille membraner til din luftpumpe, eller med at den skal sendes til reparation hos leverandøren. Hvis du køber en billig luftpumpe, bør du samtidig købe nogle ekstra membraner – i tilfælde af at membranen går i stykker.
Jeg har selv prøvet en af disse billige luftpumper til ca. 200,- kr. og har fulgt vejledningen. Luftpumpen kørte et halvt år - så gik den ene membran i stykker. Der fandtes ingen reservedele til den og det resulterede i at jeg investerede i en kvalitetsluftpumpe som nu har fungeret i 3 år uden problemer. Så – klog af skade, det kan betale sig at ofre lidt ekstra fra starten.
Bemærk: på nogle luftpumper er der ikke garanti på membraner.

Vedligeholdelse - De almindeligste og mest brugte luftpumper er de som ikke er vandtætte. Disse kræver ingen særlige vedligeholdelse men må ikke blive fugtige fordi luftpumpen kan ruste.

Luftsten af plastik og kiselgur er meget billige men desværre stopper de hurtigt til. Skal renses hyppigt og udskiftes ofte.

Luftsten af keramik er noget dyrere end plastik og kiselgur, men virker efter hensigten. De giver en væsentlig bedre iltforsyning med en særlig fin perlende luftstrøm. Keramikstenene stopper meget langsomt til og kan brændes rene over en gasflamme.

Perleslangen har nogle fine porer og dette bevirker at der dannes en slags iltforhæng som har en særlig gunstig indflydelse på bevægelserne i vandet. Perleslangen stopper langsomt til. Det er en porøs slange som i den ønskede længde kan monteres på luftslangen.

Luftpumpens placering - Det er en vanskelig opgave. Desværre er de mest brugte luftpumper ikke støjsvage og skal beskyttes imod vejrlig fordi de ikke er vandtætte. På luftslangerne må der ikke forekomme knæk, derfor anbefaler jeg, hvis luftslangerne skal graves ned, at føre luftslangerne gennem PVC-rør/slanger.

Sæt luftpumpen i et vand- og lydisoleret skab i haven. Eller hæng luftpumpen op i et køligt rum, luftpumpen må ikke hænge i et opvarmet rum fordi den varme luft kondenserer når den kommer ud af det varme rum, derved fryser luftslangen til om vinteren og sådan en frossen luftslange er ikke til at få i gang igen.
I nogle fagbøgerne står der at luftpumpen kan hænges op i et varmt rum, fordi den så kan blæse varm luft ud i dammen og derved kan tidspunktet for den fuldstændige tilfrysning udskydes endnu længere. Men følg ikke dette råd, en havedamsejer har prøvet dette og resultatet blev tilfrosne luftslanger grundet kondens. Efter han flyttede luftpumpen fra et varmt rum til et køligt rum har han derimod ikke haft problemer med tilfrosne luftslanger.

Biologisk filter og luftpumpe er en god kombination. Du kan, ved at tilføre luft i bunden af filteret øge nedbrydningshastigheden til det fire dobbelte. Den bedste beluftning med en stor effekt - er mellem kamrene på flerekammerfiltrene i det biologiske filtre.

                                                                                                                           
Havedamsvarmer om vinteren

Havedamsvarmeren opretholder et isfrit område af havedamsoverfladen, hvilket tillader giftige gasser at undslippe.

                                                                                                 
Isfriholder og luftpumpe -
Det er vigtigt at holde et hul frit i isen ved hjælp af en isfriholder med luftpumpe så der kan komme ilt ned i vandet og kuldioxid samt forrådnelsesgasser kan slippe ud.

For at forhindre iltmangel er det hensigtsmæssigt at sætte en isfriholder med en luftpumpe med 2 luftsten ned i havedammen. Luftstenene skal placeres et stykke under isfriholderen.
Jeg bruger en isfriholder med luftpumpe og den virker upåklageligt, kan klart anbefales.

Om vinteren lukker bassinejere for deres vandfald, vandløb og springvand, men glemmer i forbifarten at tilføre ny luft til bassinet. Fiskene producerer stadig en lille mængde ammoniak og nitrit. Så lad luftpumpen køre vinteren over, de små kraftige luftbobler frigiver en del ammoniak når de bryder gennem vandoverfladen og ud i den frie luft.

Læg ikke slangen med luftstenen på det dybeste sted i dammen. Hvis luften kommer ud der hvor fiskene ligger i "dvale", opstår en stærk strøm i dammen. Det vil være så stor en belastning for fiskene at de vil blive kraftigt afmagrede igennem vinteren.
 

Copyright © 2004 Benn Ebbesen / Havedammen.dk

 

 

Havedamsvarmeren opretholder et isfrit område af havedamsoverfladen, hvilket tillader giftige gasser at undslippe.

Reklamer om luftepumper




Nyhed!
Solcelle luftpumpe fra Hozelock


- Solcelle dreven luftpumpe
- Tilføjer ilt til dammen for at forbedre
fiskenes sundhed og vandets klarhed
- Separat solpanel på spyd
- Inkluderer 2 luftsten og slanger

Art.nr. 3537

Læse mere på havedammen-shop.dk
 


 Havedamsvarmer

 

Havedamsvarmeren opretholder et isfrit område af havedamsoverfladen, hvilket tillader giftige gasser at undslippe.


 

 

KONTAKT

 

Havedammen.dk
Debelvej 3 
2860 Søborg 

E-mail: info@havedammen.dk

CVR: 27 55 80 97