Afgasningsfilter
Afgasningsfilter – Gør det selv
Vandets evne til at indeholde ilt falder desværre ved stigende temperaturer.
Iltning af vandet er derfor meget vigtigt for havedammen.
Du kan selv lave et afgasningsfilter som ilter og afgasser vandet og kræver minimal vedligeholdelse.
Hvis vi sammenligner et standard biologisk filter med afgasningsfilteret har de samme effekt, men afgasningsfilteret er betydeligt mere effektivt fordi berøringsfladen mellem vand og luft er større.
Lav en kasse med en højde på 1,1 meter, denne højde giver den bedste effektivitet. Bredde og længde afgør du selv.
Sæt 10 stk. trådnet vandret i kassen (trådnettene skal have samme mål som kassens længde og bredde), imellem hvert trådnet skal der være en afstand på 10 cm.
Sæt en afløbslange nederst i kassen.
Når vandet ledes ind øverst oppe vil det blive iltet og afgasset efterhånden som vandet plasker og risler ned igennem trådnettene.
Herved iltes vandet optimalt og uønsket kuldioxid og ammoniak afgasses fra vandet.
Købte rislefiltre
Et købt rislefilter har samme funktion.
Et rislefiltre til din havedam er nem at bruge og er også nemme at rense.
Rislefiltre fås i forskellige kvaliteter.
De billigste rislefiltre bør du gå uden om, for de har ingen klartvandsgaranti.
For at opnå en sund og god vandkvalitet i havedammen, skal dit havedamsfilter køre i døgndrift gennem hele sæsonen.
Oase har indbygget et smart forfilter i deres Biotek filterserie, som gør at der er længere imellem rensningsintervallerne.
Copyright © 2004 – 2020 Benn Ebbesen / Havedammen.dk