Køb det rigtige havedamsfilter første gang

Køb det rigtige havedamsfilter første gang og få klart vands garanti for din havedam

Foto: hyggedam.dk

Klartvands garanti på havedamsfilter eller ?

Når du har en havedam, vil du sikkert gerne have klart og sundt vand.

Derfor skal du se dig godt for når du skal købe et havedamsfilter.

For der er desværre et problem med nogle useriøse forhandlere, hvor mange kunder falder i.

Et tænkt eksempel: Johan har en havedam på 5.000 liter og i hans havedam er der både Guldfisk og Koi karper.

Hos en online forhandler finder Johan et havedams filter som hedder “Superfilter XL 5000” (fiktivt filter) og som ifølge teksten kan klare et bassin på 5.000 liter.

Hos en anden forhandler finder Johan samme filter, til samme pris, men denne forhandler skriver”

hvis du har en havedam med Koi fisk, passer filteret kun til en havedam på 1250 liter”

Johan køber sit filter hos den første forhandler, for der oplyses, at filtret passer til en havedam på 5.000 liter,

men Johan opdager bagefter at Superfilter XL 5000 ikke kan rense hans havedam.

Johan klager til forhandleren, men får bare det svar at filteret fungerer,

Johan skal bare rense filteret hver dag – men hvem gider at rense sit filter hver dag eller endda op til 2 gange om dagen.

For at få det hele på plads – når du køber et havedamsfilter

Producenterne sætter generelt et tal efter filternavnet, det tal er det antal liter som filtret kan klare – uden fisk,

Det beskrives sådan – da det ser ud af mere end hvis der står hvad filtret kan klare med fisk i dammen.

Men i havedamsverden findes der en tommelfingerregel, som halverer antal liter på Guldfisk og derefter halverer antal liter på Koi.

Sådan udregnes Johans købte filter efter tommelfingerreglen.

Uden fisk = 5000 liter havedam

Kun med Guldfisk = 2500 liter havedam

Med Koi fisk = 1250 liter havedam

Så i virkeligheden skulle Johan købe et Superfilter XL 20.000

Uden fisk = 20.000 liter havedam

Kun med Guldfisk = 10.000 liter havedam

Med Koi og Guldfisk = 5.000 liter havedam

Hvad kan Johan lære af det?

Se om der er en klartvandsgaranti med til det filtersæt du tænker på at købe – og om denne garanti gælder med Koi i dammen eller om det er til en havedam uden fisk?

Mange gange kan det betale sig at læse det med småt…

havedamsfilter, bassinfilter, sæt

Køb på havedammen-shop med den bedste garanti

Hvorfor er der forskel på Guldfisk og Koi ved filtervalg?

Fisk æder ligesom alle andre dyr for at vokse og overleve.

Koi karper bliver en del større end Guldfisk og derfor æder de også mere – hvad der kommer ind den ene vej kommer også ud den anden vej.

Det er disse affaldsstoffer som filtret skal filtrere vandet for både mekanisk (det vi kan se med vores øjne) og biologisk.

Det er her de gavnlige filterbakterier i filtret nedbryder og omdanner affaldsstofferne til en ordentlig vandkvalitet.

Når der er mange fisk eller Koi karper i havedammen skal der flere gavnlige bakterier til for at opretholde en sund vandkvalitet, og derfor kræver det et større filter end hvis man kun har Guldfisk eller andre småfisk i havedammen.

 

Klartvandsgaranti hos havedamsforhandlerne

De fleste producenter leverer en klartvandsgaranti på deres filtersæt (Pumpe + filter + UVC enhed), hvilket betyder at ved korrekt størrelse filtersæt og ved korrekt brug (køre i døgndrift og renses efter behov) får man klart vand eller pengene tilbage.

 

Når du køber et havedamsfilter, skal du have styr på

Før du kan vælge et filtersæt hos din forhandler, skal du lige have styr på lidt forskellige ting.

  • Hvor meget vand har du i din havedam?
  • Hvilken type fisk har du i dammen?
  • Hvis du skal have store Koi eller mange, så spørg om filtret er stort nok?

 

Husk kun at fodre således at foderet er spist op i løbet af et par minutter – ligger det længere giver du for meget mad.

Giv hellere flere gange om dagen og i mindre portioner.

 

Hvilken pumpe har du

Din filter-pumpe bør kunne pumpe hele havedammens vandmængde igennem filtret min. hver 2 time og optimalt 1 gang pr time i damme på under 10.000 liter.

Dette er en af parametrene for at få klart vand i havedammen da vandet skal forbi UVC lyset mindst hver anden time for at det ikke bliver grønt (Specielt om sommeren når der er varmt og meget sol)

 

Er du i tvivl om dit havedamsfilter

Køb et samlet filtersæt med filter, UVC-enhed plus en pumpe som passer til din havdamsstørrelse.

Husk forhandlere skal oplyse antal liter med Koi og Guldfisk.

Er du i tvivl så spørg din forhandler eller vælg et filter der er nummeret større.

Gå gerne en til to filter modeller højere op end hvad du har behov for lige nu, så behøver du ikke at købe et nyt filter 1-2 år efter – fordi du har købt flere fisk eller dine fisk har ynglet kraftigt og er vokset.

Køb det rigtige udstyr første gang ellers bliver det er dyr fornøjelse

– kik evt. på Trustpilot eller Google anmeldelser og se om den forhandler du har fundet har gode bruger anmeldelser inden du køber.

Med denne vejledning, kan du få et godt filter sæt til din havedam

filter til havedam og koi

Klart vands garanti eller pengene tilbage det første år

Læs om anmeldelser om havedams produkter

Skrevet af Benn Ebbesen

Copyright © 2020 – Benn Ebbesen / Havedammen.dk