Bassinfolie og havedamsfolie Guide
Bassinfolie, trin for trin guide
Læs om bassinfolie
- PE-folie
- PVC-folie
- Butylgummi
- Penge til folien
- Udregn folie længde
- Udregn folie bredde
- Fibertæppe
Køb dit Firestone bassinfolie på Havedammen-shop KLIK HER:
Læg først Bassinfolien efter du har udgravet din dam
Dammen bliver som regel ikke som planlagt. Man er tilbøjelig til at grave hullet dybere eller bredere, så der er desværre risiko for at du har købt for lille et stykke bassinfolie.
I de fleste havedamme der anlægges i dag benyttes der en kvalitetsfolie som er slidstærkt, og bestandig overfor de ultraviolette solstråler. Da bassinfolien ikke uden videre kan udskiftes når havedammen først er færdigbygget – er det tilrådeligt at anskaffe sig en god kvalitetsfolie.
Dårlige bassinfolier
Der findes nogle dårlige bassinfolier, hvor folien indeholder en del genbrugsmaterialer og derfor er billigere end kvalitetfolien. En simpel test af folien er, at du kan trykke den runde ende af en kuglepen hårdt mod folien, hvis bulen få en meget lys misfarvning og bulen forbliver helt eller delvis i folien – er det et typisk tegn på en dårlig folie. Hvis det er en kvalitetsfolie sker der ingen eller kun ringe misfarvning under trykket og bulen forsvinder hurtigt igen.
I større damme kan man ikke undgå at sammenføje foliebaner. I handelen findes der en hel del ”lim-gør-det-selv”. Men vær opmærksom på, at når du selv laver sammenføjninger bortfalder garantien. Fabrikanten kan levere folien i sammensvejset stand, med garantien i orden.
PE-basinfolie
Denne folie vil jeg ikke anbefale. Folien er forholdsvis stiv og efter nogen tids påvirkning af solens ultraviolette stråler kan den blive sprød.
PVC-bassinfolie
PVC-folien er lidt hårdt at arbejde med, med hvis bassinfolien bliver opvarmet i solen et par timer før pålægningen, er den god at lægge på
Standard PVC folie fås i 0,5, 0,8 og 1,0 mm tykkelse og kan købes i bredder på 2, 4, 6, 8, 10 og 12 m.
Jeg vil ikke anbefale PVC bassinfolien, du kan godt købe for billigt og koster dig flere penge efter nogle år, hvor du skal udskifter hele PVC folien.
EPDM bassinfolie til havedammen
Bassinfolien er af den bedste kvalitet og derfor også den dyreste.
Den er meget blødere end det billige PVC-folien.
Firestone bassinfolie er mere elastisk og lettere at forme, selv i koldt vejr.
Bassinfolien fra Firestone, som er lavet af slidstærkt gummi, er det stærkeste og mest smidige og elastiske gummifolie til havedamme, der er på markedet
Jeg anbefaler klart denne EPDM bassinfolie, da jeg har brugt denne EPDM folie fra Fireston til alle mine havedamme, siden 90’erne
.
Havedammen-shop.dk har dette slidstærke bassinfolie
Opmål din bassinfolie. Se bassin video vejledningen,
Penge til bassinfolie
Kan være en dyr fornøjelse, alle vil gerne have en stor dam og fantasien fejler ikke noget, derfor det er altid rart at vide hvad det kommer til at koste. Her kommer et teoretisk regneeksempel som skal bruges før du graver dammen.
Lad os sige du påtænker en størrelse på dammen som er 4 x 2 meter og dybden er 1 meter.
Først udregnes længen på folien
Længste basinlængde 4,00 m
+ det dybeste sted i dammen
skal ganges med 2,00 m
Til damkanterne skal lægges ½ meter
til hver side 1,00 m
Længde på bassinfolien i alt 7,00 m
Udregning af bredden
Bredeste bassinbredde 2,00 m
+ det dybeste sted i dammen
skal ganges med 2,00 m
Til damkanterne skal lægges ½ meter
til hver side 1,00 m
Bredden på bassinfolien i alt 5,00 m
Bassinfolien skal altså være 7 x 5 = 35 m².
Du skal regne med et par tusinde kroner eller mere til sådan en størrelse havedam
Fibertæpper under bassinfolie
En klog investering. Det skal ligge under bassinfolien fordi fibertæppet beskytter folien mod skarpe sten og rødder.
Lad være med at lægge gamle tæpper eller lignende for at spare penge. Efter nogle år kan sten eller rødder gennemhulle bassinfolien, selvom du har fjernet sten og andre fremmedlegemer.
Det store vandtryk og jorden som arbejder hele tiden, presser sten og lignende opad.
Fibertæppet rådner ikke, og kan holde sten og rødder væk fra bassinfolien i mange år.
En havedam uden fibertæpper er, efter nogle år, en utæt havedam. Fibertæppet skal helst være et par m2 større end bassinfolien.
Efter nogle år vil fibertæppet se sådan ud.
Rødderne har prøvet at kæmpe sig op igennem fibertæppet uden held – på grund af det stærke fibertæppe
Folder i bassinfolien
Folder i bassinfolien findes i alle havedamme og kan aldrig undgås.
Hvis du vil lave 90 grader lodrette kanter, er du sikker på at du får store folder i bassinfolien. Jo mindre de skarpe lodrette kanter er, jo mindre bliver folderne i folien.
Hvis du får store folder i folien, må du ikke tro at vandtrykket holder folderne nede.
Folderne er som regel luftfyldte og flyder derfor opad.
For at undgå folder, vil det være en god ide at lave en test med en billig plastikpresenning, før ilægningen af det dyre bassinfolie.
Ideen er at du ikke får ødelagt din kvalitetsfolie hvis du vil teste om der kommer store folder i folien.
Når test-presenningen lægges i, får du en idé om hvor store folderne i bassinfolien bliver.
Nu har du muligheden for at fjerne eller påfylde jorden under presenningen for at glatte folderne ud.
Du kan ikke fjerne dem helt, men idet du bruger en presenning som test-folie bliver ilægningen af det rigtige bassinfolie problemfri.
Læs mere om planlægning af havedammen 3 del
Copyright © 2003-2020 Benn Ebbesen / Havedammen.dk
Køb dit Firestone bassinfolie på Havedammen-shop KLIK HER:
Køb dit Firestone bassinfolie på Havedammen-shop KLIK HER: